..på enhver tænkelig måde. Før kunne jeg vender situationen til noget positivt, nu føler jeg der kommer meget negativt ud af min mund og jeg har virkelig svært ved at få vendt tankerne som jeg mestrede så fint førhen. Jeg ved godt hvad der tricker mig. For lykkepillerne hjalp mig lige det sidste og nu hvor jeg får Perokon og D-dråber, så håber jeg på, at det kan være en hjælp på aigt, når det virker.
På arbejdet er det virkelig drænende og jeg er ikke helt så glad for at tage på arbejde som jeg har været. Det er nok for voldsomt, for mange nye ansigter og nye kollegaer at forholde sig til og jeg skal have min hverdag til at hænge sammen med det nye skema, nye opgaver, ny fremtid i BH. KL. og det er lidt svært synes jeg. Jeg prøver på at tænke konstruktivt og det er vel nok vejen frem og prøver på at passe på mig selv, men nemt er det bare ikke. Min energi og glæde ligger bag et slør af træthed og tristhed og det er rigtig ærgeligt.
Jeg kæmper en ulige kamp med min hjerne og med det faktum at jeg bør tabe mig og bør leve sundere, så er det jo endnu et bjerg der skal bestiges. Intet er nemt og da slet ikke lige for tiden. Jeg ved jo udemærket hvordan, men kan ikke få hjernen drejet i sammen retning!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar