God Pinse

Nu skal børnene lige i bad, der er pakket og efter fredagens pizza kører vi til Jylland til nogle dages afslapning og hygge, en tur ned over grænsen, landbrugsmarked og andre jyske pinsehyggesager.

Rigtig god Pinse derude....

Fridag...jubiiii

Det er så skønt at have sådan en mig-dag midt på ugen. Og lige nu skal jeg bare sysle lidt med noget vasketøj og ellers vil jeg nyde at der er ro og fred. Jeg vil måske se en film og så hente Mathias ved 15-tiden. Max tager Preben med hjem, så det handler om at samle kræfter og få ro på.

I morgen skal jeg til en overleveringssamtale omkring nogle børn, scannes på Herlev hospital og så ellers tage den med ro. Jeg har bilen, så dagen glider lidt nemmere og det har jeg også fredag. Sådan en lille ting (som for mig er det ret stor ting) at have bil, letter dagen helt enormt. Hvis vi havde penge til det, så havde jeg nok stemt for en bil mere, mens vi har børn der skal køres i skole. Men som Preben siger, så ville det så bare gøre så vi ikke kom på ferie og det ved jeg er noget af det der spicer livet lidt op, så ja...prioritering er ikke min ven, men en del af livet : )

Ude af trit

..på enhver tænkelig måde. Før kunne jeg vender situationen til noget positivt, nu føler jeg der kommer meget negativt ud af min mund og jeg har virkelig svært ved at få vendt tankerne som jeg mestrede så fint førhen. Jeg ved godt hvad der tricker mig. For lykkepillerne hjalp mig lige det sidste og nu hvor jeg får Perokon og D-dråber, så håber jeg på, at det kan være en hjælp på aigt, når det virker.
På arbejdet er det virkelig drænende og jeg er ikke helt så glad for at tage på arbejde som jeg har været. Det er nok for voldsomt, for mange nye ansigter og nye kollegaer at forholde sig til og jeg skal have min hverdag til at hænge sammen med det nye skema, nye opgaver, ny fremtid i BH. KL.  og det er lidt svært synes jeg. Jeg prøver på at tænke konstruktivt og det er vel nok vejen frem og prøver på at passe på mig selv, men nemt er det bare ikke. Min energi og glæde ligger bag et slør af træthed og tristhed og det er rigtig ærgeligt.

Jeg kæmper en ulige kamp med min hjerne og med det faktum at jeg bør tabe mig og bør leve sundere, så er det jo endnu et bjerg der skal bestiges. Intet er nemt og da slet ikke lige for tiden. Jeg ved jo udemærket hvordan, men kan ikke få hjernen drejet i sammen retning!

Max 6 år

og nu liggende på sofaen efter en lang dag i Tivoli med Farmand. Farmand ligger i sin seng og hviler fødderne og øjnene. Mathias har lånt Max's Nintendo og sidder og prøver sig frem og jeg har fundet 2 par Ecco sandaler på Trendsales til sommeren der venter...helt nye og til en samlet pris af 550 kr. Det kan man lige ordne mens Maxø's ønskeret; Risengrød koger.


Prutteslim var en af ønskerne.... og et gevær og en pistol fik han i morges. Det er nemlig det der bliver leget medher omkring vores huse for tiden...

Jeg skulle klippes i dag og havde endelig taget mig mod til at få klippet det til skulderne. Men frisøren blev ringet op med en familiekrise, mens jeg ventede på tur og det blev aflyst, da hun måtte skynde sig hjem til en søster i krise. Jeg fik en tid hos en anden frisør, men modet svigtede ,da jeg sad der og skulle lægge mit hår i en fremmeds hænder. Næste gang bliver det hos Maria inde hos Sundform. Så må jeg bestille en tid en lørdag og tage bilen derind. Kan mærke jeg alligevel er træt af nye frisører. Det blev jo pænt, men jeg kan godt lide at være tryg : )

I morgen er det 6 år siden...

...og det var Mors dag kl. 23.52 om aftenen og der så jeg ham her for første gang. En dejlig lille gave at få. Overraskende og meget overvældende var det for mig og der blev sat skub i en indre lavine og måske reagerede jeg på flere ting så.....desværre gik der kun små 3 uger før mit sind smuldrede og en psykose overtog. Så de første par måneder var især hårde for vores familie. Men Mormor og Morfar lod os bo alle 3 hos dem og vi kom igennem en svær tid med store og svære følelser. Vores første møde med forældrerollen var vildt svær og det var en livskrisen for eksistensgrundlaget for en lille ny familie. Men vi klarede det hele og heldigvis er du blevet en stor dreng på snart 6, der er viljestærk, velartikuleret og dejlig. Du er en god ven, en god storebror og en herlig dreng.
Jeg elsker dig, søde skat!!