Eftertanke

Sundhedsplejersken er lige gået og jeg er endnu engang blevet klogere på mig selv og på min rolle som mor. Især overfor Max. Mange af de ting vi snakkede om er så indgroet hos mig, men erkendelsen af, at jeg kan gøre nogen ting bedre er der helt sikkert. Det alene er drivkraft nok til at prøve at træde tilbage og se lidt nærmere på mig selv.
Jeg trænger helt klart til at blive mere anerkendende og ikke sige... Nåå op igen, det går væk om lidt....så slemt var det vel heller ikke....du er da godt nok vred i dag, hvordan kan det være?.....du må ikke slå, så bliver jeg altså vred på dig.....nu går vi op og finder på noget at lege, så går det nok væk igen. Han skal ikke påduttes følelser, men hjælpes til at blive glad igen. Han skal have nogle andre muligheder i stedet for et nej og det er alt sammen noget jeg udemærket ved og kan se fungerer. Det kan jo alt sammen sagtens ændres til noget mere anerkendende - noget han vokser af i stedet. Vores dreng er nu sund og glad, men jeg ved da om nogen, hvor vigtigt et selvværd er og hvis der bare skal små bitte ændringer til, så er det noget jeg vil sætte højt.
Jeg kan jo godt lide at udvikle mig og nu skal jeg tage mig selv lidt i kraven mht. til min måde at møde min store søn på og den lille for den sags skyld : ) Nå, sikke en smøre. Jeg så vist bare lige lyset. Vi er jo bare mennesker, men derfor må man da gerne komme videre og blive bedre til at være menneske ; )

Sauce Bearnaise ala Preben og billeder af drengene

Preben har været stolt som en pave og saucen smagte godt, så det lykkedes i første forsøg. Jeg har sku en dygtig mand : )
Max spurgte om jeg ville taget et smil af ham...hvor er smilet Max?

Mathias ser også ret alvorlig ud ; )

Uhm, hviderne blev brugt til marengs. Guf

Helt stille

Aftenen igår gik fint. Mathias sov og jeg så "2 weeks notis" og nød at være alene faktisk. Vi sov til 8.30 og Preben hentede så Max kl. 9.30. Så har vi bare hygget os, slappet af, tumlet rundt og være nære. Lige nu sover Preben med Mathias mod sit bryst - hud mod hud. Max har taget en ordentlig lur og sover stadig. Jeg tror han har sovet 2 timer nu og det er længe siden det er sket. Når alle vågner skal vi nok ud og gå en tur. I aften skal Preben prøve sig med Sauce Bernaise, hakkebøffer, ovnkartofler, grillede dåsetomater og ærter..Uhmmm. Han er SÅ spændt. Jo...der er Forbrydelsen og Preben og Max har været i 3 butikker for at finde de helt rigtige chips (Tippis, som Max siger) med dip(s). : )

Menuplanen er lavet...

...og ser sådan ud for næste uge

Mandag: Hjemmelavet Pizza

(menuen for denne uge er nemlig rykket lidt, da vi skal have hakkebøf og bearnaise ala Preben i aften)

Tirsdag: Mortens and

(hos min Moster og Onkel - traditionen tro)

Onsdag: Tomatsuppe med fiskeboller

Torsdag: Stegesoens kylling med rodfrugter

Fredag: Risotto med grønsager og svampe

Lørdag: Kylling el. Oksesteaks med Jensens sovs, ovnkartofler og broccoli

Søndag: Sammenkogt med gris el. oksetern og mos

Søndagsbilleder

1 ud af tre....

...af min drenge er hjemme. Flemming og Jette har taget Max med hjem til overnatning og det var da et hit. De gik lige efter maden, så de kunne komme hjem og hygge sig lidt. Jeg bliver altid lidt vemodig, når jeg ser ham gå. Jeg har nok også en følelse af ikke at være en god nok mor, at jeg ikke engang kan klare to små fyre sådan en aften.

Da de var gået var Mathias blevet lidt frisk igen, var ellers rigtig træt. Så jeg tænkte at et bad, noget rent tøj og zoneterapi ville være godt for en rolig aften. Han nød det også. Da jeg så havde linet op i vores store stol med Mathias ved min side, the, strikketøj, computer, telefon og clementiner fik han et af hans grædeture. han er ikke ret vild med at ligge selv her om aftenen og derfor har jeg jo sat mig tæt på ham. Men det hjalp ikke helt. Så tænkte jeg, at en flaske mælk måske var sagen og nu er han faldet til ro. Han ligger endda og smiler. Det gør han tit faktisk og har grinet 2 gange. Lyder ret sødt ; ) Nu håber jeg på en stille aften.

Jeg er heldig i dag.

Mine svigermor har strikket denne fine cardigan. Den kommer han til at kunne passe om 2-3 måneder måske. Den er bare så skøn. Så jeg må sige, at jeg er begavet i dag ; )
farven er ikke helt rigtig her, men knappen skulle i lige se...ihh altså : )

En dejlig overraskelse...

...kom i dag med pakkeposten. Nemlig denne fine strik og bold fra Lone, jeg blev helt rørt over det. Jeg skal nok lægge et billede ind af Mathias, når han skal have den på første gang og der går nok ikke så længe. Vi manglede lige sådan en lille varm sag i så lille en størrelse : )

1000 tak Lone, det varmer virkelig på sådan en efterårsdag.

På kortet står ordene, som passe på begge mine drenge;

"Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser"

Langfredag

Dagen er gået med samtale på Herlev Hospital - noget jeg ikke fik sidst jeg fødte. Men det var dejlig lige at få vendt tingene og blive undersøgt, få vejet Mathias og få vished om, at alt her helt normalt.
Derefter tog vi et smut til Herlev og byttede bamsedragten til en str. 56, byttede et sæt vi havde fået dobbelt af og købte et par vamsede strømper mere og en hvid bluse. Vi spiste frokost og var i Føtex.
Nattens træthed havde sat sig i vores kroppe, for Preben havde glemt, at han åbenbart har meldt sig til en stor pokerturnering i morgen og jeg blev bare så vred over det. Men efter lidt tid - stadig med vrede i kroppen - skrev jeg til hans mor om de vil komme over og hygge med os kl. 15, hvor Preben tager afsted og så tilbød de at tage Max med hjem og overnatte, hvilket han jo bare vil elske. Jeg tror egentlig bare jeg følte mig lidt svigtet, jeg ved ikke helt hvorfor. Det er nok manglen på overskud lige i dag, hvor jeg så bliver det mere vrissen. Nogle gange er vi kvinder nogle sure nogen og jeg kan være rigtig strid og egoistisk, men i dag følte jeg mig bare øv over det. Jeg er ret så dårlig til de der ting der kommer lidt bag på mig, så bliver jeg knotten og mobset. Tingene skal lige vendes nogle gange indeni og så ender det med, at jeg synes det er okay eller accepterer og endda hjælper lidt til, for at det praktiske skal løse sig. Sådan har jeg vist altid været. Ikke god til overraskelser...især ikke de dårlige der lige ændrer i planen.

På hospitalet fik vi at vide at hud mod hud med Mathias var ret godt og det praktiserede han og jeg, da vi kom hjem fra Herlev. Så jeg fik lige en skraber med en varm baby på maven - dejligt. Preben tog over, da han havde hentet Max kl. 13.30. Max og jeg gik i bad, mens Preben tog over med Mathias. De fik sig også en lille lur sammen.

Så kørte vi til Herringløse og besøgte Lennart, Mia og William på snart 1½ år og lidt senere kom Brikk, Michael og lille luna, der er 2½ uge ældre end Mathias. Mathias sov stort set hele tiden lidt væk fra os andre og fik ro og fred. Han fik lige mad og ellers sov han i den tid vi var der. Vi hyggede os dernede. Det var dejlig. max tullede rundt med William og legede med Farmand. Men ellers hyggede han sig og fik snakket lidt med os alle. Han sover nu og Mathias får mad. Her er stille.