29. februar 2012

Spred lidt lykke

har givet mig følgende opgave;

"Danskerne er kåret som verdens mest lykkelige folkefærd. Hvad får os til at føle denne brusende glæde indeni, en tilfredsstillelse, en livsbekræftelse der retter fokus mod det mest vidunderlige, det der giver mening, lyst og appetit, til at give og modtage, til at kære om det vi allerede har og nysgerrig på at udforske det vi har til gode. Lykke er en subjektiv følelse og derfor en svær størrelse at sætte ord på. 
Jeg tror dog vi alle kan blive enige om, at lykke er en magisk tilstand.
Når jeg tænder fjernsynet, læser nyhederne eller på anden måde høre om verden udenfor, så er det ikke følelsen af lykke der gennemstrømmer min krop. Ikke engang tæt på, snarre tværdigmod. Det er som om vi mennesker er sat på jorden for at bekæmpe hinanden og den verden vi er en del af.
Jeg kunne så godt ønske mig lidt mere kærlighed og meget mindre krig i verden. Hvis den tendens medierne tegner er fremtiden, så bliver jeg nød til at ruste mine børn til en kynisk verden, hvor man tager lidt mere end man giver og hvor er det så lige vi er henne?
Tænk hvis vi alle sammen gjorde bare én god gerning om dagen og den gode gerning kunne sprede sig som ringe i vandet. Jeg kan næsten se det for mig...
For at skyde lykkehjulet godt i gang giver jeg 10 blogkvinder til (op)gave at gøre en god gerning, som de vil dele på Deres blog. Herefter sender De hver især lykkehjulet videre til 3 andre blogkvinder og snart har vi gang i en stor flodbølge af lykke... Er det ikke fantastisk! "

Jeg tror egentlig jeg gør mange små gerninger i det små, som jeg knap nok bemærker og som på sin vis betyder en masse for mig - især fordi folk jo bliver glade.

I går havde vi et barn på arbejde, der er en del udfordringer med og der er tit konflikter omkring ham og det kan være svært at komme "tæt" på og udvise omsorg og vise ham, at man rent faktisk synes, at han er en fin fyr bad af "pynten" eller hvad vi nu skal kalde det.
I går havde han det skidt og var helt ved siden af sig selv. Stille og slatten sad han på en stol og hang og så tog jeg han og nærmest bar ham hen i en lænestol, hvor vi begge lige kunne være, fik et tæppe på og så sad jeg bare der og holdt armen rundt om ham og hyggede. Jeg havde det SÅ godt i mit hjerte over at "få lov" til at give ham den omsorg som jeg går ud far han kunne bruge i den pågældende situation og kunne side der midt på BFO'en og bare være. 

Det var måske ikke en typisk god gerning, men de kommer jo i alle afskygninger. 

Vi har en 1. klasse der samler på gode gerninger, så det er ikke kun her i blogland det blomstrer.

Jeg sender den videre til



3 kommentarer:

Camilla Wedel Sivertsen sagde ...

Dét du gjorde er netop en god gerning! Du gav lidt ekstra af dig selv men i virkeligheden fik du ligeså meget tilbage! Virkelig givende!

Kram skal du have herfra mig

Madame sagde ...

Det er meget smukt at læse, Rikke - så fint at du sad med armene om den lille dreng. Noget af det, der giver allermest glæde, er vel også at give noget til andre?

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Det der var meget positivt var, at den dreng kan være så provokerende og virkelig langt fra er et barn man er tæt på eller fortrolig med eller hvad siger man.
Der er jo nok også noget virkeligt givende i at være mor og agere mor - også selvom det er på arbejde. Den der helt basale omsorg som at trøste, kramme, lytte, rede hår osv. er bare sådan en varmende fornemmelse og det er sådan fordi man er mor og det vækker noget i een. Jeg mærker det kraftigere efter jeg er blevet mor ihvertfald : )