30. maj 2011

Hvad man ønsker skal man få...

Ønskebrønden

Jeg vil gerne se Barcelona, Rom, London, Paris, Madrid, Berlin sammen med Preben og med tiden også drengene.

Det ville være skøn at holde ferie i Toscana og køre rundt og se nogle af de smukke byer i området sammen med min familie.

Besøge New York igen og igen og tage ungerne med dertil. Det får vi råd til!

Holde luksusferier med nogle års mellemrum eller ferie laaangt væk hjemmefra. Se verden.
Vi skal nå at se verden.

 Vores hus bliver et dejligt sted at være, et nærende sted og vi bliver tilfredse og glade for at bo i Smørum.

Vores børn falder til og elsker området og vi falder til imellem vores nye naboer og venner, som det helt sikkert også bliver med tiden.

Det bliver på mange måder som et kollektiv i forhold til fællesskabet og samhørigheden og de ting vi vil kan bruge hinanden til.

Vi kommer til at nyde vores terrasse og nyde, at vi kan være meget udenfor.

Jeg ønsker mig et lykkelig og sundt forhold til Preben og at vores kærlighed og fascination af hinanden må blive hvor den er og udvikle sig...men kun i den positive retning. Jeg ved at vores børn kommer til at klare sig godt og at de får et godt liv. Der er ikke ord for alt det jeg ønsker for dem. Uanset hvad - så er et lykkeligt liv for dem godt nok for mig. Guide dem...det gør jeg gerne så godt jeg kan. Jeg ønsker, at jeg må blive ved med at reflektere over, hvad jeg gør og altid tage imod, når jeg lærer noget nyt. For mig er det lykken at lære noget nyt om livet og mig selv hver dag.

 De få veninder jeg har, bliver tættere og tættere med årene og vi får mere og mere brug for hinanden som ungerne vokser op og klarer sig selv.

Mit arbejde nærer mig og jeg udvikler mig hele tiden, nægter at stå stille og trives SÅ godt på fleksjob. Min sygdom finder et godt og stabilt leje og jeg mærker hvordan kroppen bygges op og jeg får mere og mere energi.

Jeg lever sundere og sundere, bliver slankere end nogensinde før. Cykler hver dag, om ikke andet så tager jeg toget noget af vejen, når vejret er alt for skidt. Nabopigerne træner sammen - måske hulahop og pilates, som jeg gerne tager initiativ til.
Jeg får en sund og rask krop, hvor sygdom falder i baggrunden og glæden ved, at min indentitet igen bare er Rikkes er lykken for mig.
Det er dejlig at drømme og ønske og det skal man aldrig fornægte sig : )

Ingen kommentarer: