Jeg tænker på ham her, som faldt i søvn i mine arme i torsdags og som indtil igår havde høj feber on and off. Vi har haft nogle hårde dage med hinanden, hvor ham hele tiden tester mig og min kærlighed?? Tror jeg nok. Uanset hvad der foregår, så gør det nas og er anstrengende. Her til morgen synes jeg, at det gik godt igen. De to søde drenge blev i børnehaven og vuggestuen og det gik fint. Så er den belymring måske manet lidt i jorden igen med sygdom og med vores forhold, der nogle gange fylder meget.
Så er der ham her, Mathias kage-gnasker. Jeg glæder mig til han kan sige noget mere end "Haaaaiiii" og vinke med de små pølsefingre og "daathhhh", når han takker for noget. Han er herlig og dejlig og giver ikke mange anledninger til bekymring endnu. Men søvnen om natten, den er vi så ikke helt enige om. Det kan jeg mærke er noget der tærer på mit helbred og humør og jeg må passe godt på mig selv i forhold til det. Jeg bekymrer mig naturligvis om flytningen til sommer ift. begge drenge. Men har en formodning om, at de nok skal komme fint igennem det hele.
Jeg tænker meget og hele tiden på fleksjobbet, hvor afklaringen er lige om hjørnet og hvad så? Kan jeg blive på mit arbejde gennem 8 år eller skal jeg hoppe ud i noget nyt. Hvad bliver jeg nødt til og hvad kan jeg regne med? Det fylder uendeligt meget for mig. Jeg skal scannes i min mave her i februar og er jo naturligvis også nervøs for udfaldet. Ikke at jeg overhovedet fornemmer noget skidt, men du ved...frygten lurer vel et eller andet sted langt derinde. Men i det store hele har jeg valgt at være positiv omkring alting i den sidste ende. Bekymringer er jo ingen nytte til, men det gør vist godt at lufte dem og så pakke dem ned bagerst og hive glæden frem forrest. Så det gør jeg med glæde igen, for det fungerer vildt godt for mig, så lad det blive ved det : )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar