...selv hvis man er indehaver af en krop som min. For den har ved Gud budt mig alverdens bekymringer og nu hvor jeg har haft en GIST og sidder tilbage med ordet kræft i mit hoved, så begynder der at ske ting inden i mig. Min krop er i alarmberedskab og jeg tager det egentlig pænt..eller hvad man siger. Men mine knæ gør helt eventyrligt ondt og jeg går rundt med magneterne tapet fast for at lindre, jeg er vildt forkælet, har lige haft en mildt attak og så bliver jeg da mut og kan ikke overskue hverdagen ind imellem. men for helvede da, er det så sært?
2 kommentarer:
Ja, det er rigtigt nok, at man skal prøve at være positiv - men jeg kan godt forstå, hvis det er svært for dig ind imellem. Faktisk beundrer jeg dig rigtig meget for, at du tit i dine blogindlæg fokuserer meget på alle plusserne i dit liv, selv om du også har så meget tungt at bokse med.
Jeg sender dig alt, hvad jeg kan, af gode tanker!
Randi
Jeg er virkelig fuld af beundring over dit mod, din åbenhed og positive indstilling. Du er en stor inspiration for mig!
Send en kommentar