Det der får mig op til overfladen igen....

...inden jeg drukner, inden jeg lukker ned og inden livets lys indeni i mig går i sort er det min familie og de tanker jeg har arbejde og kæmpet med i mange år, der hjælper mig til overfladen igen.
Egentlig startede dagen godt med skolernes motionsløb...hvor jeg gik 3,5 km sådan ca. da jeg ikke kan løbe endnu, spise feriefrokost på fritteren bagefter og hyggede mig. Så var jeg hos min søde læge, som har fulgt mig i 9 år. Hun var så sød og sagde flere gange hvor langt jeg var nået med de ting jeg havde svært ved før hen. Så ringede kommunen og lynet slog ned. Jeg skal jo oprindeligt kun i jobprøvning i 6 uger på min arbejdsplads, men de synes med alt det jeg har fejler, at det er for smalt et billede og vil have endnu en prøvning et andet sted. Jeg græd som pisket da jeg kom hjem og alle følelser der var samlet sammen kom da ud. Det gode er at de problemløsningsmodellen jeg har lært hos min prykolog i disse situationer kom mig til gode og nu har jeg nogle ting der skal siges til mødet med kommunen på torsdag. Bla. at jeg med sikkerhed vil få det endnu sværere med et nyt sted og skulle bruge 6 uger og så slut. Det ved jeg bliver meget hårdt for mig, men hvis det er vejen frem så må det være sådan. På den anden side er vi en BFO med 4 huse og derfor mulighed for at kunne være i et af de andre huse. Jeg kan så bare håbe på der er en afgørelse inden vi flytter til vores nye kommune. Frygter lidt at skulle starte forfra.
Jeg kunne godt bruge lidt medvind...virkelig godt, for jeg frygter jo det værste og ved at der er et hus vi skal kunne sidde i og et liv der skal leves, så jeg krydser og ellers prøver jeg på at fortrænge til torsdag...