25. april 2010

Nye billeder og Citrontærte med....Riiiiiigeligt smør


Tarte au citron


Til mørdejen smuldres smørret i melet sammen med flormelis, vaniljesukker og salt. Tilsæt ægget og saml dejen hurtigt - den må ikke æltes. Dejen skal hvile en times tid i køleskabet. Så bager man dejen i en passende form "blindt" - det vil sige, man lægger et stykke bagepapir over dejens bund og sider og fylder formen med fx tørrede ærter, så dejen ikke hæver op under bagningen, som foregår ved 220 grader i ca. 15 min. Derpå fjernes ærter og bagepapir og tærten får fem minutter til i ovnen.

Til cremen blendes citronfileterne med skal, sukker, æg og æggeblommer, hvorpå fløden blandes i. Hæld cremen i tærtebunden og bag den ved 150 grader i cirka 30 minutter, eller til cremen har sat sig. Lad tærten køle af.

Til den italienske marengs kommes sukkeret i en gryde sammen med vandet. Kog det til en klar, lidt tyktflydende sirup.

Imens piskes æggehviderne til skum, hvorpå den kogende sukkerlage lidt efter lidt tilsættes, mens der piskes. Bliv ved med at piske til marengsen er kølet lidt af. Kom den derpå i en sprøjtepose.

Tag tærten ud og dekorer den med marengsmassen. Sæt den tilbage i ovnen under grill til marengsen er let gylden. Lad tærten køle af før den spises.

Ingredienser

Mørdej
250 g mel
170 g smør
60-70 g flormelis
2 tsk vaniljesukker
1 lille æg
Et lille nip salt

Citron-creme
Fileter af 2 citroner
Revet skal af 1 citron
100 g sukker
2 hele æg + 2 blommer
2 dl fløde

Italiensk marengs
125 g æggehvide
200 g sukker
1 dl vand

7 kommentarer:

Michael sagde ...

Hvor er det nogle gode billeder af din dejlige familie Rikke, den opskrift ser rigtig god ud og hvad pokker, smør skal der til engang imellem.
Mvh. Michael

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Ja, smør er rigtig godt, derfor elsker jeg spise med Price...den var nu noget sur, men ser så fin ud ; )

Camilla... sagde ...

Muuuuums Rikke! Hold op den ser lækker ud den tærte!! Og jeg giver ikke en dyt for fedtfattig kage og dessert! Haha, hvis man skal, skal det gøre ordentligt, eller vil jeg hellere undvære...
Og hvor ser dine to drenge skønne ud. Det første billede af bettemand er bare så lækkert. Sikke nogle øjne han har!!

Camilla... sagde ...

Og noget helt andet i forbindelse med Spise med Price. Når de laver kartoffelmos skal der 500g smør til 500g kartofler til kartoffelmos og mælk bliver udskiftet med fløde.... I like... det skal prøves!

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Camilla: Ja det udtryk kaldes lazy eyes eller hasser look..hi hi, han har vist noget emd den ene tårekanal, men dejlig er han filme : )Jeg fik godt nok ondt i maven af kagen og den var bare sur, men hvis man justere lidt, så er den faktisk go'.
Mener at Preben har sagt det med kartoffelmosen...uhmmmm

Madame sagde ...

Skønne billeder, Rikke, og tærten var vi fuldstændig vilde med. Vi kunne godt lide det sure mod det søde :-)

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Madame: Ja, kunne egentlig også lide sammensætningen, men Preben havde kommet til at putte skallen fra 2 revne citroner i og måske var det derfor det var lige surt nok ; )