26. april 2010

En lille sort sky....

... har hængt over mit hoved her de sidste par dage...igår endte det så med en ordetlig tudetur og i dag har jeg så dunrende hovedpine og øjnene er hævede. Jeg fik ikke min sprøjte, så det må jo gøres i aften, men jeg orkede det ikke.
ALT var galt med mig og alt gjorde mig vildt ked af det. Som en ond spiral der var sat i sving og sugede alting med sig i sit fald. Helt grundlæggende er jeg jo bare usikker og tror at ingen kan lide mig og at jeg ikke er ret meget værd i de perioder her. Det er mega opslidende at være så hård ved sig selv og det mønster er så grundlæggende og kommer stadig i glimt desværre. Jeg ved at hvis det bliver ved, så må jeg sætte gang i noget hjælp...men hvor lang tid venter man lige.
I dag går det nu bedre og det er meget i svingninger, for jeg har også været glad her i weekenden. Mange af de overbevisninger som jeg har er nu også noget jeg er ret sikker på, at det rent faktisk bare er sådan jeg er som menneske. Det er bare ikke så skide charmerede, når det i mit hoved bliver blæst op til vederstykkelig størrelse. Jeg er egoistisk og det er kun blevet værre af, at jeg i forbindelse med at være syg også skal tage vare på mig selv. Det er jo ikke altid egoistisk på en dårlig måde, for jeg er nød til at være det for min familie skyld og for at jeg netop ikke bliver syg.
Jeg er en sladrehank og gør det ikke for at være ond, men for at "lette" mit hoved for de indtryk og informationer jeg får..ellers koger jeg over. Men sådan en fik jeg lige smidt i hovedet i weekenden, hvor jeg havde været for åbenmundet og sådan er det, den kan jeg nu godt æde, det gør bare jeg jeg indser, at jeg skal holde min kæft!
 Især i disse dage skal jeg prøve på at tie stille, for jeg kommer til at lyde bitter og får sagt tingende hårdere end jeg ville. Tingene bliver en cirkel af tanker der bliver til adfærd...der igen bliver til svar på alt det jeg tænker om mig selv.... Jeg er nød til at få vendt det her!

3 kommentarer:

Michael sagde ...

Der er altid perioder hvor man lige hænger lidt med hovedet, jeg tror at det vil være sådan altid.
Når det så kommer, så er det man skal granske kapitlet om selvværd.
Selvværd er det du tænker om dig selv, så hvorfor skal du bruge tanker på at nedgøre dig selv.
Spejlarbejde er den bedste bekræftelse man kan give sig selv.
Stil dig foran et spejl, se dig selv i øjenene og sig til dig selv-Jeg elsker dig, jeg elsker dig virkelig, og jeg accepterer dig fuldstændig som du er.
Gentag om morgenen og hver aften før du går i seng.
Hvis noget går i hårdknude eller mislykkedes, så gå straks til spejlet igen og sig-jeg elsker dig alligevel.
Dette er frit efter Louise L Hay, en meget vis kvinde, omtalt i et indlæg på min blog.
Jeg ved godt at det lyder for nemt, men kan du praktisere det hver dag er det en god hjælp på vejen.
Mvh. Michael

Christina Skarø sagde ...

Michael har da ret i det han skriver.. men der skal også være plads til lidt ynk.. det er også en måde at få luft på.. Kære lille du , for f.. ind i mellem så ser tingene sgu også hårde ud for jer.. Det er dog glædeligt at se, at du holder modet oppe.. sikke dejlige dine drenge er.. Lillemanden er da blevet stor!!!! Hold da op..
Kærlige tanker fra C

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Michael og Christina: Tak for jeres tanker og jeg er nu enig med jer begge. Jeg er rimelig bevidst om det, men er også en meget emotionel og impulsstyret person og er typen der overkompensere, fordi jeg ike helt tror på mig selv, så jeg står på hovedet for mine omgivelser til tider og der den rolle kommer ind imellem op til overfladen. Men jeg har ringet til min psykolog og så må vi se hvad hun foreslår ; )