10. marts 2010

Gode råd søges....og lidt om dagen i dag

Hjææælp! Mit barn hoster og snotter helt åndsvagt. Det er jo så ik noget nyt, men det bliver bare værre og ganske uden feber - ergo ikke noget man kan gøre en skid ved. Men skulle du sidde med et godt råd, så er det velkomment. Hvad jeg allerede prøver med er zoneterapi, karbad hver aften med kamille og lavendelolie (men da hans børneeksem ikke bliver bedre, skal jeg måske droppe alt det), næsesluger (eller snotsluger -hihi) og han har varmt tøj på, men har dog måtte give ham meget mindre på, da han har virket så varm...dog stadig uden spor af feber. Kan du mærke frustrationen????

Nå, men grundet den meget dårlige nattesøvn, så har vi droppet babyrytmik og tager så til mødregruppe her om 1½ times tid. Jeg skal have ringet til en "mavescanner" i Herlev i dag, men erfaringen siger mig, at der er optaget som alle de andre dage. Kommunen skal også have et kaldt, nu vil jeg lige have fat i min sagsbehandler. Iøvrigt var jeg nede igår....over det hele faktisk. Fik en pludselig desperation over, at vi bor her og at udsigten til noget virkelig fedt og drømmeagtigt er lig nul. Derfor ønsker jeg virkelig brændende at vide i lotto, så vi kan købe et lille hus, jeg kan gå ned i tid uden om kommunen og måske endda bare arbejde med det jeg har lyst til, når jeg har lyst og "raskhed" til det. At jeg i stedet for altid at købe brugt (og jo...jeg nyder jo at loppe, men ville da elske at shoppe...hi hi poesi. Hader faktisk at være så nederen..sorry. Nu vil jeg ønske med alt hvad jeg har, at vi vinder i Lotto og at livet begynder at tage positive drejninger igen. Kinesiologen ringede da i går aftes og vi så en mega god film.."Blind side" i går aftes, som lige har givet Sandra Bullock en Oscar. Den MÅ du se. Amerikansk..men en god tudefilm : )

5 kommentarer:

Kragen sagde ...

Hej med dig!
Har du prøvet Biostrath dråber? Købes i matas. Er smagssat med honning, men kan stadig bruges til helt små børn. Læger vil nok ikke anbefale det (men hvornår gør de nogensinde det med noget urterelateret) jeg kender en del som bruger det, er først lige selv begyndt:-)

Skribenten sagde ...

Kære Rikke. Jeg kan simpelthen ikke huske hvad jeg gjorde dengang mine var små, så jeg kan kun sende ønsker om at dagen i dag bliver bedre. Jeg håber også at du får hvilet dig lidt når der er mulighed for det, for det nytter ikke at du selv bliver kørt for meget træt.

Rigtig god bedring til den lille og masser af knus til dig kære.

Kh Henriette

Lavendel sagde ...

Timiansaft eller timiandråber..har en gavnlig sffekt på hoste og forkølelse. Igen - spørg i matas og god bedring.

Finurligt sagde ...

Når Johannes er snottet resultere det også ofte i, at han begynder at hoste som en lille sæl. Iflg. hans børnelæge er det fordi, at små børn har svært ved at trække vejret ordentlig igennem munden. Altså, tilstoppet næse = hoste. Vi sprøjter ham med ganske almindeligt saltvand i næsen (sådan en der der fordeler vandet ligesom en alm. næsespray - ikke dråber/ampuller). Det er ikke sjovt, han græder og bli'r ulykkelig, men det hjælper! På dårlige nætter bliver han sprøjtet to gange i løbet af natten. Vi sprøjter ham så snart han begynder at hoste og så sover han sover godt og uden hoste 3-4 timer bagefter.

God bedring til den lille og jeg håber, at hosten snart er væk.

Unknown sagde ...

Gry: Jeg er også lige begyndt på Biostath her for en uges tid siden og giver Mathias omkring 7-12 dråber 2 gange om dagen, da jeg glemmer at give ham 3 gange ; ) Så om et par uger vil det vise sig om det reder noget..

Henriette: Tak, søde H

Lavendel: Det må jeg da prøve..Tak ; )

Vevika: Sådan en spray til næsen har jeg vist nok liggende og det skal da prøves i nat.

1000 tak for råd, der var da nyt inspiration og ting der skal prøves allerede ; )