9. marts 2010

Der skal så lidt til....

...for at jeg bliver ramt af skælvende usikkerhed på min fremtid. Har talt med min leder og fremtiden for mit arbejde ser jo uklart ud, da børnetallet er evigt svingende. Det betyder, at jeg ikke kan være sikker på, at et flekjob er sådan lige at få derude. Det er klart at efter 8 år det samme sted, som jeg holder utrolig meget af, så skælver jeg ved tanken om uvished. Min sagsbehandler, som jeg skal tale med, svarer ikke. Kinesiologen, som jeg også skal have fat i ringer senere og lægen havde først tid til Mathias på tirsdag, så han kan blive lyttet på. Hader fanme at vente og hader uvished. Jeg aner faktisk ikke hvad jeg skal, hvis jeg ikke kan komme tilbage efter barslen og skal ud i at finde flexjob et andet sted, hvis jeg da overhovedet kan få det. Jeg kan mærke uroen i kroppen og den der nervøse tilstand min mave kommer i lurer lige om hjørnet. Jeg håber snart jeg får nogle svar.

1 kommentar:

Frk. Tingel Tangel sagde ...

Hej Rikke!
Sender dig hermed en masse kærlige tanker, og håber du har fundet ro i din mave.
Jeg kender godt fornemmelsen, og det er bestemt ikke sjovt ikke at vide hvor man står.
Men hvor er det dejligt at du har din familie bag dig, som du kan læne dig op af og som kan bringe smil og glæde i hverdagen :-)
Go' aften til dig!
Kærlige hilsner, Louise