8. februar 2010

Lige i rumpen af taknemmelighed...

...kommer kvalme, kulderystelser og smerter i hele kroppen = bivirkninger. Kvalmen kan vist også hænge sammen med den samtale, jeg lige har haft med min mor. Hun siger, at min Bedstefar er blevet ringere og virker som om, at lyset er slukket, det er bare kroppen der skal følge med nu. Min bror har det også svært. Han ligger i skilsmisse og det tærer på ham og børnene. Det gør sku ondt at se, at han har det skidt og se hvor meget han kæmper. Der er mange ting ved den historie, der gør mig gal. Jeg græder ingen gang, jeg plejer at græde. Jeg er bare helt grå indeni af tristhed og smerte lige nu. Min Bedstefar er den sidste af de gamle i min familie og med ham dør mange minder og indre billeder. De vil nu altid være der, men der vil ikke komme nye fortællinger og det gør mig ondt at jeg ved, at det lakker mod enden for ham...men det er en lettelse, at han endelig kan få fred, som jeg ved han ønsker nu.
Nu kom tårene...

6 kommentarer:

Madame sagde ...

Åh Rikke, det er hårdt - både med hensyn til din bedstefar og din bror. Jeg vænner aldrig til, at ens kære tages fra os, eller at folk bliver skilt.
Jeg håber, du kan støtte din bror og børnene i den forfærdelige situation.

mette b sagde ...

Søde Rikke, hvor er det nogle svære ting, du har at slås med lige nu. Som du skriver er der jo en masse minder, du kan tage frem.
Din brors situation er også rigtig svær og påvirker jo hele familien. Jeg sender en masse varme tanker til dig og håber, du kan passe på dig selv i alt det.

Unknown sagde ...

Madame: med min Bedstefar ved vi jo hvad der skal ske, og ønsker det vist alle for ham nu. Min bror og jeg har fundet hinanden lidt igen, for det er ingen hemmelighed, at hun ikke er min kop the og da jeg var syg var hun rigtig strid, når man ikke lige fulgte den vej hun mente var rigtig. Så han er bedre stillet med sig selv vil jeg mene. han skal til at finde sig selv og det ved jeg jo tager lang tid efter sådan et menneske har efterladt så mange spor, at man ikke kender sig selv mere. Jeg skriver meget med ham på facebook og prøver på at lade ham vide hvor jeg står og at jeg er der for ham.

Mette: Egentlig ved jeg at begge tilfælde er for det bedste og det i sig selv er min trøst. Det ville være egoistisk at tænke andet, for jeg ved,at der er lysere tider forude. Min bror finder helt sikkert en sød kæreste igen og måske er han mere heldig næste gang. Min bedstekan ingen erstatte, men jeg er sikker på at der er lyst der hvor han skal hen og jeg håber mormor venter på ham :)

Unknown sagde ...

ps. det der gør mig mest ondt er børnene. deres mor har fundet en anden inden min bror nærmest er flyttet og nu er det hende der styrer alt på trods af at det er min bror der måske skulle være lidt forståelse for, men da han sætter hælen idet han finder ud at der er en anden, så bliver hun strid. christ hvor er det fælt..

Unknown sagde ...

Det gør mig ondt...

Jeannette Mariae sagde ...

Kæreste Rikke. Sender dig et stort kram fra engens land ;-)