6. januar 2010

Stemningsbilleder & ord



Min Ipod i den nye dockingstation som har navnet Ladybug og som er en fantastisk ting. Jeg hørte lige endnu en podcast - nemlig Ibens Harem med Jarl Friis Mikkelsen og jeg elsker allerede det program og må på det varmeste anbefale. Er blevet meget klogere og har lært nye ting, jeg vil tage med mig i livet.

Så er maden til i aften lavet. Jeg skal nemlig ind og se Skatteøen, så det skulle være nemt og vi skal vist spise tidligt. Jeg skal være ovre ved svigermekanikken kl. 18 : )

På en måde er det dejligt, at det er så koldt. det gør det bare endnu mere hyggeligt. Men jeg hørte på Iben og Jarlen, lavede mad og dansede med min baby tæt ind til mig, nød jeg sneen der dalede og følte mig tilstede som aldrig før.

Efter en flaske tilsat Johannesbrødkernemel, så vi måske kan komme alt gylpen til livs, er lillemanden træt igen. Han har jo også været til babyrytmik og pludret med lampen og mig, så det er vist ikke så sært ; )

I dag kom een af de pakker, jeg venter med posten. Undertøj + ekstra bh og alt var for stort. Damn og alligevel ikke, for det betyder jo bare min balkon er blevet mindre og det i sig selv er jo en dejlig nyhed og et stort ønske, hvis man sådan kunne komme naturligt til det. Har faktisk for en sådan 7-8 kilo siden overvejet og været til undersøgelse for en reduktion af brysterne mine, men da man først skulle tabe sig mned til sin idealvægt, som jeg lige nu ligger 1 kilo fra, så mente jeg nok selv at problemet ville fordufte og det er også til dels sandt. Så jeg må retunere og sikkert også den bikini der er på vej...længe leve netshopping. Det er nemt, meeen kun hvis tingene passer ; )

Ingen kommentarer: