28. januar 2010

Erkendelse er en go' ting.


Her i til formiddag har jeg nok erkendt nogen ting ved mig selv. Jeg kan jo til tider have ganske svært ved hvordan jeg tackler Max. Han tricker noget inde i mig og nu har jeg måske fattet hver der sker. Han meget emsige sind har han nemlig fra mig. Jeg er typen der kan stå op om morgenen med en plan for, at jeg bare skal og vil nå at spille WOW eller skrive her på bloggen eller noget helt tredie. Hvis der så komme noget i vejen, som f.eks. at Mathias ikke lige sover så godt, så bliver jeg så irriteret indeni. Jeg kan få helt ondt i maven. Hvor latterligt. For hvad fanden er det lige jeg mister, det er jo ikke ligefrem projekter, der er nogen der tager fra mig. Me anyways, nu hvor jeg har indset, at drengen nedstammer fra mig, så er det lysnet en del og måske kan jeg gøre noget ved den sag.


Lige sådan gik det op for mig, at grunden til at Mathias ikke sover så meget er måske, at han er vokset og behøver mere stimulans. Jeg er ikke så god til lige at finde på ting at lave med ham. Men jeg fik da sunget, han lå og beundrede en lysekrone mens jeg fik støvsuget, hvilket var en stor lettelse, vi fik pludret og kigget på legetøj og spist legetøj. Nu sover han og det var nemt at lægge ham : ) Men endnu en erkendelse af, at alting ikke løber nogen vegne og at vi har god tid.

Med ham her handler det om, at jeg skal tælle til ti og måske prøve at hente lidt litterær inspiration nu, for jeg kunne vist godt bruge nogle gode redskaber til ham og virkelig træde et skridt bagud og se lidt på hvad jeg gør og hvordan det virker, det er nu altid godt. Han er en fantastisk lille mand, med en vilje som en okse ind imellem. Jeg skal igen huske nuet og huske at min tid nok skal komme, at jeg nok skal nå at pleje mine sysler. Lige med det er min tålmodighed på prøve, for ellers er jeg nu ret tålmodig anlagt : )
 Livet har lært mig, at der altid er ting at arbejde med og det er bare fedt. Det bliver jeg aldrig træt af..

6 kommentarer:

Madame sagde ...

Sikke nogle dejlige billeder af dine skønne drenge, Rikke! Det er sjovt som vores unger ligner os af sind på visse punkter - men sådan må det jo være ;-)

Unknown sagde ...

Madame: Ja, for hvem pokker skulle de da også ligne, ik' Men det sviger da at opdage det, når det ikke er godt eller noget der faktisk er lidt irriterende : )

Anonym sagde ...

kære Rikke
Dejlige billeder af dine drenge!
Og giver dig så meget ret i det du skriver!
Malou kan også tricke mig helt vildt, men det er fordi hun har samme temperament som mig, hun er en mini- me skræmmende!
knus fra mig

Lavendel sagde ...

Jo, dem vi ligner mest - skal vi passe på...men du er klar over det. Han er vel også i den alder hvor han SKAL tricke dig....det hedder vel ikke trods-alderen for ingenting! Men de er nogle superunger - så vær glad for dem og NYD DEM NU.

Jeannette Mariae sagde ...

Erkendelse er en god ting. Og der er vist noget om, at æblerne ikke falder langt fra stammen (fnis...).

Skønne billeder af dine smukke drenge.

Knus fra engens land ;-)

Unknown sagde ...

Heidi:Ja, mini-me's er not for fun. Puha et grimmer spejl, og min er endda den mandlige udgave ; )

Lone: Jeg nyder og nyder kan du tro. I dag da jeg hentede Max havde han en "tatovering" på armen - et hjerte med mor indeni og så smelter man sku da. Han er min første øjesten. En stjerne uden lige..

JM: ja, det må man sige. Pæren falder ik langt fra hesten herhjemme...hi hi