12. januar 2010

Drømme...



...kan vel ændre sig.
Eller man kan sige, at nogen gange får gamle og udbrændte drømme nyt håb og liv igen. Det her hus er faktisk ikke mit drømmehus. Det ligger bag Herlev hospital, endda lige op af motorvejen, men der er sat lydværn op og vi bor jo også tæt på her. Det er et lille hus, men så er der jo ikke så meget rengøring at klare og vi er tættere på hinanden. Der skal nyt tagpap på og isoleret på loftet og det giver god mening i disse klima tider og vi kan spare penge på varmekontoen. Badeværelset er hverken pænt eller særlig lækkert, men jeg har en svigerfar der er ferm og flere andre der gerne vil hjælpe os med det. Det er et lille badeværele og det er jo fedt at vi kan få muligheden for at gøre det til vores eget. Køkkenet er ret så nyt og virkelig pænt. Bestemt ikke noget vi vil røre ved. Der er en stor lækker træterasse og masser af græs i haven, samt frugttræer og nøddebuske eller hvad det hedder. Så jo drømmen lever. Vi skal tale med vores bank i jylland her når vi skal derover. Jeg har allerede flere idéer til de ting, der ikke er så fede.

Der er nemlig 2 store værelser, som jeg synes børnene skal have. Der er så godt nok indbygningsskab i det ene værelse. Men der kan begges tøj jo bare være indtil videre og legetøj, spil mm, der ikke skal stå fremme. Så skal vi have soveværelse i det lille rum, hvor der bare skal være plads til vores seng. jeg synes jo også det er rart, her hvor vi bor, at vi har den lukkede altan til kontor og soveplads til gæster. Men der er et lille indha  i entreen, hvor man kan have vores 2 madrasser liggende ovenpå hinanden og redte som en sofa eller der er plads ude i bryggerset, hvor der er et disponibelt rum. Det er bare rart man har plads, når vi nu har min mor og far sovende ind imellem. Det er en biting og noget man sagtens kan finde en løsning på. Jeg havde så tænkt, at der i bryggerset skal købes et kæmpeskab til vores tøj mm. Nu hvor soveværelset er så lille. Men det virker som noget, der er værd at drømme videre hen imod. Med det rette lån vil det nærten være det samme som at bo her, for de her lejligheder er rigtig dyre og du kan jo ikke lave nogle ting ved det og anse det som en forbedring. Jeg ville gerne have solceller på taget, bruge regnvand osv, det er jo heller ikke muligt. Så ja...det knager.


6 kommentarer:

Unknown sagde ...

Åh, hvor er det spændende ! :-)

Lavendel sagde ...

Det ser spændende ud!
I kunne jo også de næste par år lade drengene sove begge to sammen i det lille, have det næststørste som legeværelse og så selv få det store værelse med skabene, Jeg kender flere der har ungerne til at sove i samme rum, og det nyder de meget.

Unknown sagde ...

Miri: Puha ja, det er altid spændnden sådan noget.

Lone: God idé, ja man kan jo altid flytte om når det kræves, for det vil nok være det fedeste når de bliver ældre. Men det er da en vildt god idé

mette b sagde ...

Sikke et lækkert hus! Jeg kan sørme godt forstå at du er i drømmeland.

Jeg stemmer også for fælles soverum til drengene. Det vil de nyde.

Jeg håber drømmen går i opfyldelse for jer :)

Klem fra Mette

Jeannette Mariae sagde ...

Det er meget spændende, synes jeg.
Knus fra engens land ;-)

Anonym sagde ...

Kære Rikke
Det er et rigtig dejligt hus!
Glæder mig til at høre hvad det ender med!
Kærligst Heidi