11. januar 2010

Vi er så heldige...


...for vores lille dreng sover så godt om natten.
I nat var det 9½ time og så sov han igen 3 timer efter det og forrige nat var det 10½ time. Han er bare et nemt barn! Max klarer det også kanon flot som storebror, han kysser og krammer og fortæller tit, at han elsker Lillebror. En er en god fornemmelse i maven, at have det at glæde sig over, for det smitter af på resten af ens liv.

I dag skal jeg ud til kontrol på Glostrup Hospital og skal huske at have alle detaljer omkring min sygdom med og få tegnet et billede af hvordan jeg har det nu, hvor jeg søger flexjob. I aften skal jeg til kontaktforældremøde i vuggestuen. Så dagen er fyldt op og jeg benytter roen lige nu til at sidde her og hygge mig. Ugen byder på aftaler hver dag af forskellig karakter. I morgen skal jeg til lægen til det obligatoriske tjek efter en fødsel, onsdag står den på babyrytmik og om aftenen en aftale med min veninde Mie på café, Preben skal opereres på onsdag og har så et par sygedag op til weekenden, så derfor skal jeg til frisøren på torsdag, da han er hjemme og kan tage Mathias og på fredag skal jeg mødes med mødregruppen. Weekenden ser rimelig tom ud på nær en aftale med min kusine, der endnu ikke er fastlagt.

4 kommentarer:

mette b sagde ...

Hold da lige op for et ugeprogram. Jeg håber du finder lidt stillestunder undervejs. Selvom hygge på café og frisør jo er det rene velvære...

KH

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Ja, det er heldigvis ikke dagslange aftaler, så det tror jeg, at jeg gør : )

Madame sagde ...

Du er meget heldig at have så nemme børn, Rikke, for det er ingen selvfølge, at en lille ny sover så fint om natten.

Ha' en god mandag, klem til dig :)

Jeannette Mariae sagde ...

Sikke et skønt billede af lillemanden. Ja, I er i sandhed så heldige ,-)