3. december 2009

Puha, det er hårdt at være social ; )

Mest fordi jeg bliver så hurtig træt og tom i øverste etage efter flere timers social aktivitet. Mathias er igen urolig, gnaver i sutten og vil ikke falde i en ordentlig søvn i dag. Det er også med til at dræne mig, fordi man er så os på ham og vil så gerne have, at han skal falde til ro og ikke have ondt eller lignende. Han har gylpet en del og det er så også emd til at tingene bliver mere stressende, man skifter tøj, sengetøj osv. i et væk og samtidig har jeg så haft Rikke på besøg. Det var hyggeligt og jeg er glad for at jeg gjorde det. Men jeg må til at blive bedre til at tage hjemmefra og nyde den frihed det vil give mig, for herhjemme er der sku bare ikke den samme ro. Alt handler jo om overskud og viden om, at man også bliver træt og udkørt af den sociale del i ens liv. Før sclerosen havde jeg erngi til det hele og nød det, nu skal jeg prioritere hele tiden og det ender tit med at jeg bliver herhjemme, da det er nemmest at overskue.

3 kommentarer:

Jeannette Mariae sagde ...

Jeg tænker så meget på - også set i lyset med erfaringerne med Anton - at spædbørn skal have så meget ro og fred som overhovedt muligt.

At du tager hjemmefra og er social er supergodt, måske skulle hjemmet være 'fredet' og give den ro til Mathias, som han jo har så meget brug for. Og samtidig kunne du være social og slappe af for dig selv.

Det har været løsningen her, måske det også virker for dig.

Kærlig hilsen
Jeannette Mariae ;-)

mette b sagde ...

Pyha, den træthed og tomhed kender jeg bare så godt til. Og det med at prioritere gør jo ofte, at det sociale bliver sorteret fra.

Desværre ser statistikkerne jo også sådan ud, at folk med kroniske sygdomme ofte bliver isolerede. Så godt, at du trods alt finder lidt tid/ overskud til at se andre.

Selvom det dræner, giver det også lidt til kontoen.

Varmt knus fra

Mette

Unknown sagde ...

JM: Ja, jeg prøver på at give ham så meget ro som muligt. Samle de æringer der måtte være til een dag og få Preben til at ordne. Men nemt er det ikke. Knus til dig : )

Mette: På en måde at det været godt for mig, at jeg kan lide mit eget selskab og nyder timer her på bloggen og med at spille WOW. Så på den måde har det været fint nok, men jeg kan også have dage hvor jeg så bare er enormt ensom pga. præcis den isolation. Så balancen skal jo findes og det tager tid. kram