4. november 2009

Bare rolig.....

...ham her er stadig en dejlig dreng. han er stadig mit første barn, der er noget helt specielt, jeg kysser ham stadig og krammer ham, fortæller ham hvor højt han er elsket og at han er verdens bedste Max!
Der er en bekymret Sara (anonym), der har skrevet på vores hjemmeside, at hun mener, at jeg er gladere for Mathias og synes, at han er mere spændende nu.
Faktisk så er det noget vi taler meget om herhjemme. Når man ammer er man jo også meget tæt på den lille i en periode, så jeg er vel ikke anderledes end alle andre. Alle er vel alt det igennem med om man kan elske nr. 2 lige så meget og jo...det kan man godt, man skal bare lige lære dem at kende og det kræver jo lidt nærhed.
Og jo spændende er det da, når man sidst fik en psykose og ikke var 100% til stede i det der skete omkring en, så er det her en ny chance for, at have sådan et lille væsen tæt på. Men det har absolut ikke ændret min kærlighed til Max. Preben har taget over, fordi han har valgt det her i starten og har givet mig den mulighed for at være tæt på denne gang. Max og Preben har jo altid haft noget sammen, men det er mig, der har haft morgenerne herhjemme og hentet Max tidligt før Mathias kom.
Nu hvor der er gået lidt over en uge og vi er ved at finde ind i den nye familiestruktur, så er tingene også mere udjævnet og vi er sammen om begge børn.
Jeg bliver ked af sådan en bemærkning, som med alle lidt skarpe bemærkninger jeg har fået. Jeg ved godt, at når man er åben som jeg er og offentlig, så beder man måske selv om det. Det er også bare så nemt....at smide en hård kommentar og gøre det anonymt. Hvis man ikke kan lide mig eller det jeg skriver, hvis man synes jeg lever mit liv forkert...jamen så fred være med det. Men man behøver jo ikke læse det jeg skriver. Det var bare lige en bøvs, noget er lige skulle ud!!!
Jeg gør det sku så godt jeg kan : )

6 kommentarer:

Camilla Wedel Sivertsen sagde ...

Klovn... ja andet kan jeg ikke sige om hende der har skrevet på jeres hjemmeside!
Det er da så naturligt som noget kan være at det lille familiemedlem fylder, når man går fra 3 til 4. Og ja, amningen gør meget i forhold til at man ikke lige kan hoppe og springe for den store, men gang på gang må sige "lige om lidt".
Jeg tror lige præcis det er sundt for far og den store at de kommer tættere på hinanden. Når alt det nye lægger sig så bliver der tid til storebror igen!
Det har jo intet med kærligheden at gøre...om den er større til den ene end til den anden, for sjovt nok, så vokser kærligheden i takt med den voksende mave og det er ganske let at elske to børn nøjagtig lige højt!

Jeannette Mariae sagde ...

Nej, altså... Vi der kender dig, ved hvor betænksom du altid er. Jeg ved i alle tilfælde, at du aldrig vil være i stand til at gøre forskel.

Selvfølgelig er fokus på lillebror i øjeblikket, hvilket dog er meget naturligt, men med din fokus på Max er alting som det skal være.

Op med humøret. Lad dig ikke slå ud af en sådan bemærkning. Blogland er fyldt med mennesker, der har projektioner på alt og alle. Bare de dog ville kikke lidt indad.

Og en sidste ting. Du behøver ikke at forsvare dig. Det er en bemærkning fra et menneske med megen lidt selvindsigt.

Knus fra engens land ;-)

Unknown sagde ...

Jeg forstår slet ikke, at man kan få sig selv til at skrive sådan.. så burde jeg have fået utallige negative kommentarer med på vejen... Ida fylder meget i vores liv, men det gør jo ikke at jeg elsker den store mindre.. forstår slet ikke, hvad hun har gang i, hende den anonyme.. Det skal du sgu ikke lade dig gå på af. Du kan med ro i maven slappe af og grine af det.. selvom at det kommer bag på dig.. Sikke en makrel.. Tror du er en fantastisk mor!

Unknown sagde ...

Camilla: På sygehuset var det meget intenst med den lille og han fødes ikke helt på samme niveau som Max, naturligvis. For Max har jo en personlighed og en historie og da Maxs start på livet gav os problemer i form af en voldsom psykose hos mig og selvom jeg kunne og ville tage mig af ham i et bredt omfang, var Preben hjemme i 4 måneder før jeg måtte være alene med ham, da jeg fik stærk medicin.Så Preben og Max er meget tætte og vil altid have noget specielt, fordi det var Preben der var moderen sådan set. Tak for din opbakning. Egentlig har jeg det fint med den måde vi gør det på og det er absolut noget der biver vendt daglig på reflekteret over. Og velkomme til, Camilla. Jeg har netop tilføjet dig som medlem af den faste skare ; )

JM: Som Preben siger hevr gang jeg får den slags, hvilket kun er 3-4 gange. Jeg bliver så berørt af det, fordi det prikker til min indre hammer og om der så er noget om det eller ej, så er det totalt nedbrydende hver gang, for egoet reagerer på det og så skal jeg lige ind og mærke mig selv og om jeg nu gør det godt nok. Slet det!!! Sagde Preben og det gjorde jeg. Men vendes skulle det, det hjælper at få det skrevet ned og se på skrift at jo...du gør det godt nok. Ellers så begynder jeg bare at tænke tænke tænke og det dur ikke.
Det var skrevet i vores gæstebog på vores hjemmeside og med navnet Sara og jeg troede sku det var vores veninde der havde skrevet det, men det var det jo ikke, for hun er ikke en klaphat. Det er bare så underligt sådan noget. Tak for dine søde ord, det varmer og især fra een der kender mig, for det er jo det der betyder noget : )
Christina.
Vi gør da alle noget der er vildt upædagogisk og jeg skal hilse og sige, at det hjælper ik en fis at være pædagog ; ) Så et program med kendte kvinder emd børn, der kom med nogle vilde historier, der handlede om hvor lidt pædagogisk man kan være ind imellem ift. sine børn. Jeg er nok bare glad for, at jeg godt selv kan se når jeg gør noget der ik var så fedt, det er langt fra alle der kan det og jeg har jo også en mand, der er ærlig og som jeg kan vende tingene med hele tiden. På den måde kan man få stoppet nogle af de der ting der måske følger med i rygsækken, som bare bræller ud, når man er i det røde felt. Tak for dine ord : )

Gittemay sagde ...

Kedeligt med sådanne kommentarer - meget kedeligt - især når folk ikke ved noget, om det de skriver om.
Har man børn, vil man også vide, at kærligheden er grænseløs. Der er ikke noget, der hedder 'kvoter' - der er så rigeligt plads til 1 mere uden at den/de andre mister noget.
Og det lyder ærlig talt som om, det går rigtig godt hos jer - og at nydelsen er i centrum. Dejligt at læse :-)
Ingen grund til at forsvare sig her - DU ved jo, hvordan det er :-). Godt du fik det slettet!

KH Gittemay

Unknown sagde ...

Gittemay: Ja, det ved jeg. Tror det der gør mig ked af det, er nok min egen tvivl, som der unægtelig vil være en del af her i starten. Det er jo nyt og vis kal finde hinanden i det nye rum der er skabt, hvor vi er 4 om at være her. Det er gået meget nemmere end forventet, når Preben igen skal på arbejde, så vil der igen være noget nyt og når vi begge skal på arbejde også noget nyt. Så sådan er det jo bare. Jeg er vist ikke anderledes end alle andre andet end den historie, der blev skrevet da Max kom til verden og min egen historier ikke mindst. Udvikling er vist kodeordet og den har jeg gennemgået meget af : )