4. november 2009

Familiehygge i snevejr

Vi tog på lagersalg hos Molo her kl. 14 i dag og nu husker jeg hvorfor det ikke var helt sjovt. Er du sindsyg, hvor var der mange derude. Jeg gik rundt med Mathias i en hjemmegjort slynge, så han lå godt der. Men det var kæmpe og der var voldsomt mange desperate forældre og så meget sparer man dog heller ikke. Jo 50 %. Nå men jeg fandt da 2 par tullebukser, 2 hagesmække og en bordfodbold-dragt til ca. 325 kr.
Da vi kom hjem hentede Preben Max og jeg tog boller ud af fryseren, lavede kakao, piskede flødeskum med vanilie og så hyggede vi med det, da de kom hjem. Preben fik lavet suppe og da vi havde spist gik vi alle 4 i bad. Det var hyggeligt. Da vi var kommet i tøjet og jeg havde lagt mig på sengen i puttestilling med Mathias kom drengene ud fra badet og vi lå alle inde i sengen - det var dejligt. Preben og Max lavede Ria ala Mande og det fik vi lige før Max skulle i seng. Han nåede dog at lege lidt med Farmand og jeg gav Mathias en flaske imens. Nu sidder Mathias hos Preben, han er igen i aften lidt en trykhedsnarkoman, Max sover og der er fred og ro.
Min influ-tilstand er på vej retur efter jeg ellers intet har mærket hele dagen. Tog nemlig en af mine depot-voltaren piller, som jeg får i forbindelse med min sprøjte og det hjalp og hovedpinen er væk i dag. Så det har været en dejlig dag - det har det faktisk!

Ingen kommentarer: