20. oktober 2009

Tik Tak....

Dagen i dag kommer nok meget til at ligne dagen igår, hvor jeg bare sad her og nød stilheden, hørte radio, spillede, bloggede og prøvede på at finde energien frem til senere brug. Stadig ingen tegn på en forestående fødsel. Det er vel også bare med at nyde freden mens man kan : )

I går da jeg hentede Max var Ulla, som er vikar på arbejde. En ældre pædagog, som Max er vild med og det er 100% gengældt. Vi kom til at snakke om hvem der er damer, piger, drenge mv. og hun sagde, at det havde han sådan rimelig tjek på. Så fik jeg sagt, at han og hun er svært for ham og så afbrød hun mig og sagde...jamen altså, han kan abre 10 gange mere end alle andre på hans alder, han er SÅ kvik og har sådan et flot sprog. Jeg fik jo nærmest røde ører på min søns vegne ; ) Dejligt og jeg er i dag lige et par cm. højere. Har også fået snakket med medhjælperen om hans søvn dernede og hun vil gerne ligge dem ind lidt før, så de ikke når at blive overtrætte og så måske ikke får sovet så meget. Igår havde han sovet en time, så det var jo da fremskridt. I morges var han også bare så sød. Siger de sødeste ting til mig om morgenen og er sådan en lille puttegris. I går da vi tog den sædvanlige omvej hjem gennem kirkegårdsparken, så vi nogle skader og jeg forklarede lidt om farverne og så sagde Max noget om påfuglen. Jeg sagde, at de er inde i Zoo og ikke sådan ude i naturen...så blev der stille og han sukkede "Nåå okay" svarede han så. Lød helt voksen og resten af eftermiddagen gik ahn rundt og sagde "Jeeeds" (yes), fordi vi siger det på den måde... "Jeeeds farmand, det vil jeg gerne". Man får sig nogle gode grin over ham : )

5 kommentarer:

Jeannette Mariae sagde ...

Ja, han er da en lille puttegris, ham Max... Dejligt med anerkendelse.

Jeg gik en hilsen fra dig, men var lige ved ikke at åbne den, da der stod en anden blogafsender. Er du ved at starte en ny blog ;-)

Unknown sagde ...

Vi skal være så taknemmelige for at få lov til at opleve vores børn :-)

FruE sagde ...

Den søde ventetid :-)

Ps. du er jo næsten nødt til at opdatere fra barselsgangen, vi sidder jo og venter spændte ;o))

Unknown sagde ...

JM: Ja, det var fordi Lennart havde været logget ind her igår og så var den ikke logget af ham igen og det vidste jeg ikke, så jeg fandt ud af det, da jeg havde lagt beskeden ind. Ingen ny blog ; ) Sikke sød du bare har været, sikke et strålende vejr : )Max er en dejlig lille fyr, det er helt sikkert.

Miri: Ja, vi nyder ham også rigtig meget, prøver virkelig på at leve i nuet med ham og det giver også tit sig selv. Det er endnu en skøn ting ved at få børn.

Fru E: Min mobil kan vist godt gå på nettet, men jeg har nu ikke brugt det. Jeg skal nok skrve så snart jeg kan. Ellers sender jeg Jeannette Mariae en sms og håbe på, at hun lige vil efterlade lidt liv fra hospitalet : )

Jeannette Mariae sagde ...

Du skal bare sms til mig, så skal jeg nok videreformidle den glædelige begivenhed til resten af blogland.

Kærlig hilsen
Jeannette Mariae ;-)