31. oktober 2009

Hyggelig lørdag

Drengene hygger sig i Max's gamle tremmeseng, der nu bruges som legetæppe og hyggehjørne for især Mathias, men Max kan nu også stadig godt lide at sidde deroppe.

Dagen er gået godt. I formiddags var vi i vuggestuen og fik taget billeder og Mathias sov igennem ventetiden dernede og blev kigget på og beundret : )
Mathias sover meget og er generelt meget nem. Maven skal lige have lidt hjælp, men sådan er det med flaskebørn tror jeg, så vi må i gang med lactolosen her til aften. Ellers er det en nem lillebror vi har fået. Efter en stor tudetur fik jeg ham til at spise, han bliver nogle gange lidt for ivrig nemlig. Derefter sov han som en sten og det gør han stadig. Men det er godt, at han er så nem. Så kan vi bruge energien på Max, der ind imellem bryder sammen og græder. Han tager ellers alting meget fint. Det sætter nok sine spor trods alt og heldigvis har vi tiden til at være der for ham.

Da Max havde fået sin middagssøvn kørte vi på den første familietur til Herlev og fik købt lidt af det vi manglede. Fik også set, at vi måske skal give Max nogle Dublo til Jul, der ser rigtig fint ud. Der var flere spændende ting. Et Zoo bla. Men nu får vi se. Nu vil jeg snart strikke lidt videre på min lyserøde halsklud og nyde aftenen.
I morgen kommer Ida-Marie, Jannik & Maria på besøg. De tager kage med og vi laver the og kakao. Det bliver hyggeligt og jeg glæder mig meget.

Ingen kommentarer: