4. september 2009

Ren afslapning

I dag sov Max og jeg til kl. 8 og det er jo luksus, at han kan det. Jeg afleverede ham og fik så sundhedsplejersken på besøg og hende kender jeg jo fra sidste gang. Hun er enormt sød og kommer med rigtig gode råd. Blandt andet syntes hun, at vi skulle give Max en kold tyrker mht. til at falde i søvn selv. Han er en tryg dreng ellers og får masser af opmærksomhed i de vågne timer, så det er bare med at skabe nogle ritualer og så være vedholdende. Hun sagde, at vi skulle tænke på, at det i virkeligheden var for hans bedste, når der kommer een til. For så vil roen ikke helt være der på samme måde. Så vi har måske små 6-7 uger til at hjælpe ham med det. Vi fik også talt en del om amning og hvad jeg har haft af tanker og jeg hælder mere og mere til, at jeg nok ikke skal amme. Jo måske lige de første dage, men så tror jeg, at det ender med flasken. Jeg kan mærke på mig selv, at det nok vil give den mindst stressede start og mere ro omkring både barnet og mig selv. Men jeg tænker stadig over det og har det nu fint med hvad end beslutningen lander på : )
I aften skulle vi jo have været i Tivoli og mødes med kusine Karen og hendes kæreste Morten og min anden kusine Anne skulle også komme. Men da vejret er lidt øv, så bliver det måske her vi spiser og hygger os og Anne, der har haft en travl uge på Søllerød Kro tager en alene aften derhjemme. Men da Karen er blevet lidt syg her hen over natten ser vi hvad det bliver til. Jeg skal først og fremmest til sommerfest på mit arbejde og kører snart derud. resten af weekenden skal der vist bare hygges, dyrkes lidt spontanitet og se hvor det efterlader os : )

3 kommentarer:

Jeannette Mariae sagde ...

Det bliver spændende at høre om dit valg med amning eller ej... Og om Max' kolde tyrker. Kan ikke helt forstå, at det skal være sådan, men hun ved jo nok bedre, med de erfaringer hun har.

Jeg har ammet begge mine børn og ville også gerne have ammet Anton, men det kunne jo ikke lade sig gøre.

Fortsat dejlig fredag til dig og dine ;-)

Unknown sagde ...

JM: mht amningen, så bunder det i forebyggelse af endnu en psykose og så kan jeg komme igang med min forebyggende medicin der hjælper min sclerose. Jeg har ikke helt det overskud jeg har haft og vælger derfor det der er bedst for mig og derfor også lillebror i den sidste ende. Har sagt til mig selv, at det ikke er mine bryster der gør mig til en god mor. Amningen sidst med Max var sævr at få i gang og meget stressfyldt for mig og også for Max. Men nu får vi se : )
Jeg tror nu at den kolde tyrker er god fordi, at vi så får Max vænnet til sin seng og til at sove derinde hele natten, for nu kommer han jo hver nat ind til os på et tidspunkt og vi sover ikke super godt med ham i midten. Før brugte vi 5-minutters reglen og gik derind hver 5. minut, men det var med tremmesengen og det holder ikke helt nu, hvor han kan stå ud selv. Det plejer at tage et par dage, så det skal nok gå.
Nu kan jeg se den omtalte herre er på vej ind i opgangen, så jeg vil ud og sige farvel inden jeg drager til sommerfest på arbejde ; )

Unknown sagde ...

God " Sommer" fest :-)
Og dejligt du kan snakke godt med din sundhedsplejelske.