13. august 2009

De indre dæmoner...


...kom jeg til at tænke på igår og har tænkt på under min ferie i Jylland. For intet kan bringe en tilbage som ens barndomshjem. Ikke kan give een et wakeup call, som når man ligger om natten og natten slutter sig om een. Egentlig kun til de forestillinger, jeg tit har om mig selv som et dårligt menneske, der tænker dårligt om andre, sladrer og er dobbeltmoralsk. Det er stadig noget der tager mig, ego'ets helt egen udspil faktisk og et indre liv, der lever som en del inden i mig. Noget jeg har kæmpet med og noget jeg stadig kæmper med at drukne, for det er bestemt ikke de sider, jeg ynder ved mig selv. For nogle år siden gennemarbejde jeg mig selv ved hjælp af bogen "Find dit autentiske jeg" og fik virkelig gravet dybt og hvor var det bare grimt ind imellem.

Jeg har ikke lyst til at grave mere, jeg har lyst til den lyse side. Den side hvor jeg elsker mig selv, hvor jeg er glad, udadvendt, anerkendende og positiv overfor omverdenen, for det giver så meget igen i forhold til min skyggeside, hvor er kvælende og ond. Ja i virkeligheden ond, fordi jeg har læmpet så meget for at få den til at gå væk og den dominerer stadig mit sind. Det er nok lidt som at spise sukker, kroppen bliver afhængig og et mønster går i gang...Jeg oplever også at mit sind næres ved at fortælle de dårlige ting om mit liv, jeg har fortalt dem igen og igen og stadig skal de deles ud. Jeg ved godt at man ikke bliver større af at gøre andre mindre og sladder heller intet formål har og de ting vil jeg bare til livs. Måske hvis jeg virkelig gør det til et socialt eksperiment og gør det til projekt nr. 3 at øve mig, øve mig på at leve i lyset og finde andre ting at næres ved. Jeg kender godt mange af de ting jeg skal gøre, men automatpiloten sætter ind og nu holder jeg øje....Måske er det en unaturlig ting for mit sind at være lys, hvem ved. Men så må jeg fake it untill I make it : )

2 kommentarer:

Jeannette Mariae sagde ...

Tak for et fint indlæg. Du rammer jo noget essentielt hos os alle.

Alle har deres indre kampe også selvom de lyse sider vinder frem.

Hvad med at slutte fred med 'de mørke sider' hos dig selv, istedet for at bekæmpe dem. Giv dem lidt plads ind i mellem og giv så lyset plads for resten.

Eller måske endnu bedre - slut fred med dig selv. Læs min mors brev igen, og se dig så i et spejl. Glæd dig hvad du ser, og glæd dig over, at du er dig, kære du.

Det gør vi, der kender dig ;-)

Unknown sagde ...

JM: Jeg tror egentlig jeg har sluttet fred med meget af det og har ladet det være en del af min fortid. Men jeg tænker over det med at sladre, eller hvis der er nogen jeg ik så godt kan lide, så får de bare ik en chance og det vil jeg helst ikke lade være der. Men jo, jeg trænger til at elske mig selv lidt mere, slutte fred med Rikke. Jeg kan jo høre på psykolog og psykiater at jeg er normalt med mange af mine tanker og derfor skal jeg ikke dvæle ved dem, men lære at det er bare også den jeg er. Jeg vil prøve at slutte fred, hvordan så siden det lader sig gøre. Men noget der virkelig er fedt at opleve, er de mange års selvudvikling og søgen manifesterede sig da jeg i en periode fik lykkepiller og jeg fik nøglen til at være glad ind til benet igen. Alt det arbejde var ikke spildt, men der skulle bare lidt hjælp til og jeg har faktisk ikke lyst eller brug for selvudvikling mere. Nu har jeg brug for gode krimier : ) Så jeg er kommet langt og det bør jeg da elske mig selv for ; )