13. juli 2009

Stakkels Max

Han er ellers aldrig så ked af det i længere tid af gangen. Det gik okay her i eftermiddags på nær i baddet, men da Amalie kom og vi skulle spise gik han helt ned med flaget og ville ingenting. Preben tog ham med i stuen mens vi spiste færdig i køkkenet og til billederne af Byggemand Bob faldt han til ro. Vi installerede Amalie og Max med popcorn i stolen og det var gået fint med at passe ham. Da vi så kom hjem fra biffen vågnede han selvfølgelig og var rigtig ked af det. NU har jeg først og nu Preben prøvet på at putte ham i vores seng med hævede hovedende og godt puttet ned mellem os. Jeg håber, at han kan få ro længe nok til at sove fra ømme bisser og hvæsende vejrtrækning. Men det lyder ikke sådan, så natten kan godt gå hen at blive hård og måske skal jeg blive hjemme i morgen med ham, nu får vi lige se.

Ingen kommentarer: