En samling tanker der ligger i rodekassen...

...og hermed nedskrevet i min dagbog.

Jeg tænker meget på venskab i disse dage, på hvor meget jeg savner samværd med andre. Jeg savner in- og output, jeg savner inspiration og bare den der hyggelige sludder. Jeg savner, at der er een der ringer og siger "hej" og så går snakken bare, jeg savner noget at brænde for andet end naturligvis min familie. Jeg har i lang tid været meget indelukket og det har jeg ikke rigtig lyst til nu. Men da det er sommerferietid og alle omkring mig virker til at have travlt, så bliver jeg ved med at savne det. Jeg kan til tider føle mig helt desperat og det er ikke the road to take, så jeg er glad for min nye bog, der er påbegyndt.

Jeg tænker meget på miljø og på hvor urimeligt vi egentlig har behandlet den jord vi går rundt på. Vi er alle i mere eller mindre grad medskyldige, så derfor føler jeg også at vi alle bør gøre en lille indsats, som sikkert vil være at mærke.

Jeg tænker på, at vi går lyset i møde, at jeg tror på Obama, som et lysets mand og en barnlig tro er det vel nok, men jeg ser intet ondt i ham og for mig er han een at se op til...selvom jeg er dansk og ikke direkte skal bruge ham til noget, men ringene i vandet vil også nå os, det ved jeg bare.

Jeg tænker på spiritualitet og på hvor meget jeg savner den i min hverdag. Jeg har ingen at tale med det om og det synes jeg er rart og også sjovt. Det giver mit liv mening og budskabet med, at der er en mening med altid har givet mit liv en anden farve, fordi jeg har været igennem nogle ting, der krævede at man kiggede anderledes på det. Jeg savner også her noget input og ved godt hvor jeg får det til dels, men det er ikke nok for mig bare at læse det og så sidde tilbage med noget, jeg egentlig gerne vil snakke med andre om.

Jeg tænker på mit liv med min familie, hvordan det ser ud lige nu og om 4 mdr. f.eks. Jeg glæder mig virkelig til den udfordring vi får og til at opleve de første måneder som en "sane person" og få alle de små farvenuancer med. Jeg glæder mig til at den lille varme, glatte baby kommer op på min mave og jeg igen får lov til at mærke lettelsen ved dette øjeblik. Jeg glæder mig til de små ting og er naturlig lidt betænkelig ved at skulle have to små børn. Men jeg er overbevist om, at så længe jeg er sammen med Preben, så skal vi nok klare det altsammen.

Jeg tænker tit på børn i dag, på hvordan jeg gerne vil have Max bliver og om jeg kan hjælpe ham i den rette retning på den rette måde. Som pædagog synes jeg man ser mange forkælede børn, mange børn med autisme, ADHD ift. for nogle år siden, jeg ser mange grænsesøgende børn, der umiddelbart er "normale". Jeg bliver tit skræmt over hvor tit vi taler om forældrene og ikke børnene. Naturligt nok, for det er jo der problemerne opstår.

JO - jeg tænker meget!!!

Jeg vil små ønsker ud i universet og vente på good vibrations in return : )