13. juli 2009

En mors tanker...

...er underlige ind i mellem. Især her anden gang hvor jeg er gravid. Det er nok mest hvad der sker, når lillebror er kommet. Passer han ind i vores ellers velfungerende 3-kløver eller vil have bare gøre det til et 4-kløver og give så meget mening? Hvordan ser han ud? Kan jeg klare et barn mere, nu hvor jeg har perioder, hvor jeg virkelig ikke har energi til et barn? Ville vores familie kunne kalre, hvis jeg fik en psykose til og gør jeg nok for at undgå det? Nu hvor Max er nået en herlig alder og mange af de hårde perioder er overståede, så kommer der bare en lille en igen og så skal vi til det igen, kan vi det? Og JA, selvfølgelig kan vi det hele og det skal nok gå. Men tankerne er der og det er de nok i enhver mors og fars hoved. Det er på en måde mere underligt at være gravid denne gang, jeg har svært ved at forholde mig til, at vores familie skal være 4, for vi har jo noget specielt sammen nu og jeg ved jo ikke hvad fremtiden bringer. Min bog om Mindfullness siger, at jeg skal leve i nuet og det prøver jeg på for at undgå at løbe ind i endnu en depressiv tid. Men måske har alle mødre de her tanker i virkeligheden og måske skal det bare til?Det er ikke noget man sådan rigtig kan planlægge, men man kan da forberede sig selv så godt man nu kan og det synes jeg vi gør. Vi tager vores forbehold og det er vel hvad vi kan : )

4 kommentarer:

Jeannette Mariae sagde ...

Alle de 'mentale konstruktioner/bekymringer' du gør dig Rikke, flytter dig jo ud i en fremtid, der endnu ikke er en realitet.

Selvfølgelig har man som mor og kommende mor en masse tanker, men jeg ville nu ønske, at jeg kunne give dig en formel, der fik dig til bare at nyde tiden lige nu...

Da jeg fik mine drenge, havde jeg da de samme tanker. Derfor føler jeg også, at jeg er så priviligeret at blive mor igen (som gammel og mange, mange erfaringer rigere).

Mit råd - kære Rikke, nyd tiden nu og nyd tiden frem, når den kommer.
Lettere sagt en gjort, men du kan jo altid prøve.

Knus fra engen ;-)

Marina sagde ...

Jeg tror alle mødre har de tanker, jeg har ihvertfald og alle jeg kender har også perioder hvor det er sådan. At tænke over det er fint nok for det er en slags bearbejdesle og det er godt. Man siger at mange af dem der får fødselpsykoser er kvinder der kun har tænkt på alt det gode og lyserøde og derfor slet ikke er forberedt på alt det hårde og grå der også følger med at have børn. Når alt det er sagt skal man naturligvis også holde de spekulative bekymringer lidt i arve så de ikke overtager det hele. Det er ligesom med blomsterbede. Lidt af en blomst er perfekt men hvis den overtager hele bedet på bekostning af de andre blomster man gerne vil have plads til er det mindre heldigt.

De kærligste sommerhilsner

Madame sagde ...

Kære Rikke

Marina og Jeannette Mariae siger det så fint, så jeg kan faktisk slet ikke finde på noget at tilføje.

Varme sommerhilsner til dig ;-)

Unknown sagde ...

Tak for de sgode råd, jeg er jo helt enig og prøver virkelig at leve lige nu og her så vidt jeg kan. det ved hvem der får psykoser, tror jeg selv på at det ikke er tilfældigt og især ikke så voldsom en psykose, jeg tror ikke det havde så meget emd max at gøre, for ham ville jeg mere end gerne, men med min sclerose, som slet ikke var bearbejdet og andre psykiske ting der lå hen, det var en periode hvor liften blev renset og den har nok betydet mere godt end ondt for mig. Man oplever nogle magiske ting i sådan et forløb, så meget kan jeg sige og lærer sig selv meget bedre at kende. Jeg var også depressiv i min sidste graviditet og det hjalp nok også det hele lidt på vej. Nu er jeg ude af de psykiske svingninger og efter en lang periode med lykkepiller så er jeg rent faktisk glad indeni og kan hive mig selv op og derfor tror jeg inderst inde ikke på flere nedture eller sygelige opture. men jo - men skal have dage hvor det stikker i hjertet, det er nok ikke så underligt : )