12. juli 2009

Max med metro....

Vi tager det hele bagfra, bare for at forvirre ; )
Max elsker at hjælpe i køkkenet, det varer ikke længe før han kan få en lille kniv i hånden. Lysten er der helt sikkert ; )
Little Mister Sunshine ved Kongens Nytorv med Jazz i baggrunden.

Pimboli fik også en ordentlig krammer.

Max på første parket i Metroen, det er hans første tur siden han var helt lille og han synes da, at det var sjovt, men var ikke sindsyg overvældet.

Da vi kom derind gik vi lidt rundt og der var jo liv i gaderne pga. turister og Jazzfestivallen. Vi satte os på Café Norden, som er steget betragteligt i pris siden jeg var der sidst. 165 kr. for 2 stk. tærte, et glas isvand og en solbærsaft. Jeg købte ikke noget til Max, for vores tærtestykker var rimelig store og han ville så heller intet have andet end flødeskum, så godt jeg ikke købte kage og drikke til ham også. Total turistfælde ; )

Da vi kom hjem slappede vi lidt af, så Postmand Per, jeg lavede æggekage og drengene fik jordbærgrød, som er kogt af bær fra min kollegas have. Nu vil jeg i bad, for de to mandfolk er lige steget ud : )

4 kommentarer:

Jeannette Mariae sagde ...

Sikken en dag - og en tur i metroen. Han ser da 'lidt' stolt ud, ham Max...

Og hvor er din mave altså fin, er du sikker på, at det bliver en dreng?

Knus fra engen ;-)

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Det siger de på hospitalet, den sidder også lige på maven, når jeg ellers er i oprejst stilling ; )
Tror du det bliver en pige da? hi hi
Preben har hele tiden troet det blev en pige, men den dag jeg blev scannet så fik han pludselig sådan en fornemmelse af, at han havde taget fejl. Han kan være ret intuitiv. Vi ville nok gerne have haft en pige, men efter sigende så skulle der være en tap der ikke var til at tage fejl af, det håber jeg sandeligt heller ikke, nu hvor jeg går og køber blåt. Det lyserøde outfit skal du ikke lade dig narre af, det er bare mig der lige er lidt tøset i dag ; )

Jeannette Mariae sagde ...

Nej, Rikke - jeg har ingen anelse. Ville bare høre om I kendte kønnet med sikkerhed. - Altså, ren nysgerrighed.

Knus fra engen ;-)

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Det er helt i orden at være nysgerrig : ) Jeg er nu også ret sikker på kønnet, når hun på hospitalet var så sikker, det er vist mest piger de tager fejl med. Men tænk lige hvis man der havde gået amok i blåt...laaang næse. Har lige set en veninde, der fik en lang næse og var stum i et par timer efter fødslen, hun var bare SÅ sikker på en pige til, men lille Holger kom altså ud og så måtte hun låne blåt af mig .