16. juli 2009

Dybe tanker om venskab

Miri kom med en god idé. Lidt til eftertanke og lidt til debat : )
Når jeg sådan skal tænke tilbage på min erfaring med venskaber, så har jeg nok altid syntes, at det har været svært. Jeg har altid krævet meget af mig selv og derfor nok også meget af mine venskaber. Jeg har altid gået meget til gymnastik førhen, så det var der og i skolen mine venner var - naturligt nok. Vennerne til gymnastik så jeg en gang om ugen og nogle gang mere, når vi trænede og så til fester. Jeg befandt mig godt i selskab med drenge dengang, det var nok nemmest. Men havde nogle gode gymnastik-veninder. Ellers havde jeg det svært med at fortolke det andre sagde og det de ikke sagde. Jeg er meget analyserende og det er nogle gange hæmmende på min tilgang til andre. Heldigvis har jeg kunne arbejde med det og er blevet bedre. Men har skulle kæmpe for at føle jeg var en god veninde og har inderst inde nok ikke elsket mig selv nok til at blive det. Da jeg fik kæreste prioriterede jeg klart mine kærester frem for veninder og det gør jeg vel også i dag, hvor familien står højest.
Jeg får ind imellem den der følelse af ikke at være god nok, ikke at vide hvor jeg har mine venner og være i tvivl om de gider se mig. men det er jo mest, når jeg har det skidt, når mit humør svinger. Jeg føler jeg er rimelig god til at holde kontakten og bliver knust, når det ikke går begge veje. Jeg ved at det her er nogle år, hvor alle omkring mig næsten har småbørn og at det gør det lidt sværere. Men jeg vil virkelig gerne alligevel. Preben ser da vennerne en gang om ugen eller mere og det gør jeg slet ikke. For det meste orker jeg ikke og da slet ikke at få det arrangeret, det kan nemt være meget omstændigt at finde en dag og næsten aldrig spontant. Det betyder virkelig meget i min verden med den sociale kontakt. Heldigvis skal vi se min veninde Mie og familie i morgen og Anna kommer på søndag og det er virkelig dejligt.... Jeg ved at jeg har gode veninder, men savnet er der nogle gange - heldigvis kun i glimt. Jeg ville dog ønske det bare var lige til, for det giver mig så meget. Næring for min sjæl, nogle at dele livet med, nogle at blive inspireret af, nogle at være ærlig sammen med og kunne slappe af med...
Hvad er venskab for dig?
Hvor meget fylder det i dit liv?
Hvad har gjort dine venskaber gode.....hvordan får du dem til at gro?

4 kommentarer:

Jeannette Mariae sagde ...

Venskaber er uundværlige for mig, det er jo gennem disse, at jeg vokser og gror som menneske. Tak for dejlig indlæg. Det sætter en mængde gode tanker i gang ;-)

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Netop, det er en vigtig del af vores udvikling. Ingen udvikling uden mennesker omkring os. Børnepsykologer i dag og de sidste mange år hælder mest til at det ikke er stadier eller familien, der har den stærkeste indflydelse, men andre børn og mennesker. Jeg tror det er lidt det hele, men vi skal jo hele tiden have noget at holde os selv op imod der er tilsvarende, noget at se op til og nogen der ser op til os, så har vi det vist bedst ; )

Madame sagde ...

Det er et dejligt emne, Rikke, men svært at svare på uden at det bliver en hel roman. Venskaber betyder uendelige meget for mig, og jeg har flere venner stadigvæk, jeg har kendt fra jeg var barn. Det at følge mennesker gennem livet er en gave, hvor man også nogle gange må finde sig, at der trækkes store veksler på én.
Jeg har en veninde, der er begyndt at drikke - og det er meget svært.

Anne Mette Møller Vork sagde ...

Jeg synes, at mit behov for menneskelig kontakt veksler - Nogle dage kan næsten ikke holde ud at have mennesker omkring mig, de dage kan jeg ikke lide mennesker (inklusiv mig selv) – jeg frygter deres tanker, og hvad deres handlinger gør ved mig.
Andre dage elsker jeg at have mennesker omkring mig – jeg besøger mine venner - inviterer mine venner - arrangerer og holder selskaber – de dage elsker jeg mennesker (inklusiv mig selv) – jeg elsker deres tanker og deres handlinger og deres søde ord.
Venskaber betyder meget for mig, men jeg har det bedst med mennesker, der er åbne omkring dem selv, så jeg ved, hvor de er henne – jeg skal kunne slappe af sammen med mine venner og være mig selv, ellers er samværet ligegyldigt -
Tak for et godt indlæg...