18. juni 2009

Tænk engang....


I dag ville jeg jo have fat i min sagsbehandler og høre om man dels kan søge flexjob nu, så processen er i gang og om jeg overhovedet skal sætte min næse op efter det. Fik en sød sagsbehandler i røret og vi snakkede om det hele og hvorfor jeg ville søge. Jeg kunne for det første godt blive på min arbejdsplads, men skal i noget afprøvning af min arbejdsevne og der skal laves en funktionsbeskrivelse af mig, min tilstand skal være varig, hvad jeg jo også regner med - om ikke nedadgående. Derfor kunne hun godt sende papirer jeg selv skal udfylde og hun kan snakke med neologer, læger, psykiater og psykolog og så er det da gjort. Det andet skal jo så vente til jeg kommer fra barsel, men så er da det at se frem til og så har jeg et tidsperspektiv. Så jeg har været enormt glad hele dagen, ikke fordi jeg har noget at forholde mig til ift. flexjob, men det er sat i gang og hvis jeg ikke får det, så er jeg jo bare ikke ringe nok og så må vi finde en anden løsning. Men min holdning har hele tiden været, at jeg skal ikke selv betale for at gå ned i tid, når det er en sygdom der har udløst behovet. Det finder jeg ikke rimeligt.
I dag har jeg lavet rollespilsvåbet i gafatape, liggeunderlag og bambusrør og de blev så fine, fik dog kun lavet 5 og det var vi 2 om. Men vi skal bruge 20 til vores aktivitetsuge og det er lidt meget at give 4-5000 for våben til hele banden. Men hyggeligt var det da!

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Det var dejligt at høre- noget er sat igang , og det gør dig glad- det er det vigtigste.

Unknown sagde ...

Ja,det må man da sige, at det gør. Det er en lettelse.