Ikke mere modvind til mig, tak!

I morges skulle jeg åbne på fritteren og i skole for sidste gang for mit vedkommende i lang tid. jeg havde stadig meget kraftig hovedpine bag det venstre øje og en syngen op i venstre side i hovedet, som kommer i bølger. men da jeg er så skide pæn havde jeg holdt fast i aftaler, der var lavet efter arbejde. Jeg ringede i formiddags til scleroseklinikken i Glostrup og sygeplejersken mente godt, at det kunne være et attak. Det er også hvad jeg selv tror på efterhånden. Så der skal jeg ud til tjek i morgen kl. 9. Da jeg så kom hjem kom Sara fra min tid på MacD og hendes søn Max og de var her i et par timer og det gik fint nok. Det var hyggeligt. Kl. 14.30 hentede jeg max og han kom op på cyklen til Flemming og jeg blev hentet i bil af Bianca og farmor, der kørte os ned til Hjulmandens hus i Herlev, hvor vi fik is. Derefter blev vi fulgt hjem og skulle så vente 1½ time til Max kom hjem fra byen, hvor han var inde og koble lidt af. han havde En Burberry Weekend parfume og liljer med hjem til mig og flødeboller fra Magasin og så tog han over. Han er dejlig : )

Der var jeg også brugt. Nu er drengene i bad og jeg sidder her og læsser af. Anna og hendes familie skulle være kommet igår, men hun insisterede på, at de kørte til Sverige lørdag i stedet for at overnatte her i morgen aften, når jeg nu har det skidt. Jeg var nok lidt vedholdende, fordi det så sjældent er mig, der skal have besøg eller skal noget med mine veninder. De sidste gange er det sådan gået lidt i vasken og det er jo lidt træls, når jeg endelig er kommet ud af røret. Det var dog godt Anna holdt fast og jeg ser hende snart alligevel.

Jeg tror bare, at hver gang jeg får et attak skal jeg igennem den der omgang, hvor jeg føler mig helt vildt nedkørt og så kommer attakket og så kommer angsten igen og fornemmelsen at jeg ikke styrer en skid. For i lange perioder kan jeg sagtens holde mig oven vande og tror på, at jeg nok skal klare det hele. Men ikke lige i disse tider, for alle planer ryger på gulvet og jeg mærker kontrollen forsvinde og fortvivlensen dukke op. Jeg ved at hvis det her er et attak, så skal jeg nok komme over det hurtigt og finde mine ben igen. Men lige nu vil jeg have lov til at skrige FUUUUCK indeni og være gal og ked af den lorte sygdom!!!

En god nyhed Preben dog kom med i dag fra en kollaga på flexjob er, at Gladsaxe kommune supplerer hendes løn, sådan så det i sidste ende ikke betyder, at hun behøver gå ned i løn. Så får det samme som alle andre. Det var da happy new, når jeg engang når så langt : )