1. april 2009

Glad børn med højt selvværd...

Efter 2 timer i Dan Svarres selvskab er vi blevet en del klogere på, hvordan vi kan hjælpe Max og hans kommende søster eller bror med at udfolde deres liv og selvværd. Livets fundament og husets kælder : )
Vi skal ikke rose ham, men anerkende ham. Være nærværende og interesseret i hvad han har lavet og ikke i om det er flot eller ej. Ingen bedømmelser. Det er jo lige lidt svært, men virkelig en fed tanke. Så i stedet for man siger " Sikke en flot tegning, du har lavet", så anerkende, at det barn rent faktisk har lagt et billede af som barnet ser udfolde sig ned på papiret. For som med alt leg er det virkelig vigtigt og der hvor man lærer om livet. Så man kan sige " Tak, har du virkelig lavet den til mig. Den er jeg godt nok glad for". Hvis de gør noget de gerne vil have ros for feks. at de kan sjippe 20 gange, så kan man sige "Hold da op, kan du virkelig sjippe så mange gange uden at stoppe. Er det ik svært? Har du øvet dig længe? Spørg ind til aktiviteten og tag dem alvorligt, for ros avler at man bliver afhængig af den og mister fornemmelsen af hvad man selv kan med sin krop. Virkelig en god teori og jeg kan se den for mig, at hver gang børnene søger vores tilstedeværelse, så skal de have den ægte version af mor. Den ærlige og autentiske og det er virkelig det vores liv handler om. Jeg vil prøve på at finde bogen, for det er god inspiration. Som han siger, så kan han ikke lære os noget, for det skal vi selv gøre. Men inspirationen kan han komme med : )

3 kommentarer:

Jeannette Mariae sagde ...

Det lyder som et super foredrag, I har været til. Det er altid dejligt med redskaber, der understøtter vort samværd med andre mennesker - også de små ;-)

Unknown sagde ...

Ja, det var godt. Ikke noget man behøver at leve 100 % efter selvom det var budskabet, men godt at tænke over sin måde at være sammen på og få lidt nyt input til både det private og det professionelle...

Madame sagde ...

Det lyder meget spændende, Rikke. Den slags aha-oplevelser skal vi samle på :-)