25. april 2009

1-somhed, 2-somhed og så er det søndag...

Da jeg cyklede hjem i går aftes i skumringen, var det virkelig de små ting jeg lagde mærke til. Mange forskellige dufte, min energiske træden i pedalerne i takt med Metallicas S/M i hovedtelefonerne og en dejlig lys fornemmelse i kroppen. Den kolde og klare luft, der kom ind i munden blev rund og varm på vej ud over mine læber.
Jeg var bare glad.
Sådan som jeg før hen ikke kunne blive - glad helt ned i maven over at være gravid, at have haft en skøn aften med mine kollagaer og føle en samhørighed, at skulle hjem og savne Max og Prebens tilstedeværelse, men kunne glæde sig over gensynet i dag.
Da jeg kom hjem ringede jeg til en lettere bedugget Preben, der var glad og havde det sjovt med gutterne. Men han tog sig dog tid til en dyb snak om, at jeg skulle se at tage noget mere ud og gerne mere end ham...han er så sød og jeg er helt klart for tung bagi. Men mangler måske lidt nogen at gøre det med. For mine veninder har små børn eller er gravide og har travlt med eksamen. Så jeg var glad for omtanken og vil nu gå og drømme om noget wellness og se hvad der kan lade sig gøre. For jeg vil jo hjertens gerne ud og få nogle gode oplevelser.
I nat sov jeg altså alene for første gang i laaang tid herhjemme. Max var jo hos Farmor og Bedstefar og kommer her med ham kl. 10 og det gør Preben også.
I dag skal Preben så til poker hele dagen og aftenen og Max og jeg skal ned til underboerne i deres have i det dejlige vejr og senere skal vi grille dernede, for de er også uden mand i dag.
I morgen er familien så samlet igen og det vil jeg glæde mig til : )

Ingen kommentarer: