11. marts 2009

Hvad fylder mine dage?


I dag skal Preben ud og hente bord og 4 stole til vores køkken. Vi har i lang tid klaret os med et tungt cafebord og 2 stole, der vejer meget og er klodset. Nu fandt jeg så et sæt i den blå avis og efter en del planlægning, går Preben tidligt fra arbejde og kører hjem og låner underboens bil, der er større end vores. Underboen Linda passer Max, som hun også henter tidligt fra vuggestuen. Så det er jo luksus alt sammen.
På vej til arbejde skal jeg have handlet lidt og kan se fra til 12.20-16.00 på arbejde, hvilket nærmest er en forhindring : ) Men dog dejligt med en kort dag.
Jeg snakkede med mor igår og min moster Lene fik igår besked ang. sin tumor. Hun skal opereres inden for 3 uger og der skal man tage en prøve af vævet og derefter se hvad de så skal. Det vil sige 4 dage på intensiv i Odense inden hun kommer hjem til Esbjerg, hvor hun vist også skal ligge noget tid. Det gode er, at den sidder og trykker på bevægeapperatet i venstre side og det er derfor hun har oplevet delvis lammelse osv. i denne side. Men den kunne sidde et værre sted. Jeg håber bare, at det hele går godt. Min mor ville besøge hende i dag. Det hele sidder i min mave, synes virkelig det fremkalder nervøs mave og alt for mange nostalgiske minder. Men det er jo nok naturligt, når det er et menneske der betyder meget.
I nat vågnede Max kl. 5 og ville se "KAJ" og løb ind i stuen med mig i hælene. Det tog så en halv time at få ham til ro igen. Han har været lidt irritabel her i nogle dage, når der nu lige var noget han ville og kan blive ved med at plage og græde over det. I går aftes var han totalt speedy og kunne først lægges kl. 21. Så det tapper lidt af de sparsomme kræfter : )
Sådan helt utopist drømmer jeg mig til eksotiske steder og milde himmelstrøg i disse dage, hvor vejret er gråt. Jeg drømmer meget om at vinde i lotto og forsøde mit liv med kortere arbejdsdage, flere rejser, pænt tøj, selvforkælelse og et liv hvor mand, børn, venner, familie og oplevelser er livet, der levet i ro og mag...

2 kommentarer:

Sus sagde ...

Hej Rikke
Jeg kan godt forstå, det er en hård tid for jer. Jeg håber alt det bedste for din moster.
Kh. Susanne

Helle Koed sagde ...

Det er altid svært at se dem vi holder af have det svært... Det er godt at drømme sig til eksotiske steder tror jeg - selvom dit foto minder mig om Island1! ;)