Paradis i Sverige

Efter en lang dag i fredags, startede lørdagen med at få pakket os og få afleveret Max hos mine svigerforældre. Jeg fik et bad og så gik turen mod Sverige. Vi gjorde holdt i Helsingborg, hvor vi skulle handle lidt, der manglede og så kiggede jeg lidt på sko, da mine vinterstøvler stod hjemme i lejligheden. Men jeg fandt nu ingen. Vi kørte videre mod Ullared, hvor Maries far Per og Elvis, som er Thomas' ven ventede. Mens vi ventede på dem, fandt jeg en skooutlet med bla. Puma sko og det blev det så. Jeg gav ca. 220 danske. I already love Sweden.

Vi kørte efter Per op til huset og det var bare en smuk tur. I drømmer ikke om det. Preben og jeg var helt oppe og køre. Linda som også var med, var knap så nem at begejstre. Vi er allerede klar til sommerferieparadis mm. De andre havde været der siden fredag aften og havde hjulpet emd flytningen og ellers spillet poker hele natten. Det gør det slæng nemlig meget og jeg fik da også støvet mit spil af uden det store held ; )

Men det blev også til god mad, hyggelige snakke i sofaen og lidt kreativitet i form af et billede vi skulle male alle mand til huset. Jeg malede 2 ekstra malerier til stuen og det blev så også støvet af.

I formiddags gik vi en lang tur i det friske vejr. Det var en smuk tur. Vi kørte hjem og fik hentet Max kl. 15.30 efter 3 timers hjemtur. han havde fået en fik høvlebænk i førfødselsdagsgave (her er det ik børnene der ik kan vente) af mine svigerforældre og havde været et mønsterbarn. Nu skal aftenen stå på afslapning, min fod gør vildt ondt og jeg ved ikke hvorfor. Jeg skal gøre de sædvanlige Rikke-ting. Tjekke mail, blogge, facebooke, tjekke wow og så i seng med Harry Potter. Lige så meget som jeg hygger mig i det sociale rum - lige så meget er jeg huleboer..

I øvrigt har jeg opdaget en ting om mig selv og måske også om min sclerose. Jeg er ret hurtig på en computer uden det store system i hvordan fingrene arbejder. Jeg har aldrig haft det store problem med at skulle rette bagefter, men på det sidste får jeg stavet ordene i rette rækkefølge. Så måske må jeg bare slow down og indse, at jo....der vil være visse personlige tab af færdigheder og så må jeg blive god til at kompensere. Men jeg føler til tider, at det går ned af bakke for mig og det gør mig bare så ondt. Men nu er det ude af systemet og så skal der bare fokuseres på noget andet, som rent faktisk kan ændres : )