18. januar 2009

Slip mig fri...

Jeg føler mig fanget i dag. Det lyder meget selvisk, men jeg skriger efter luft indvendig - efter at være alene. Max lider under at have været sammen med for mange forskellige voksne og er mildest talt en hystade i dag. Men min mor var her jo i 3 dage og der sker jo noget med den måde tingene bliver gjort på. Så vågnede han da vi havde været ude og spise med Maria & Jannik og var oppe en times tid mens vi så x-faktor og igår kom Marie & Thomas forbi og der skulle han også finde sin plads. Han tullede stille og roligt rundt, men i dag kommer reaktionen så. Jeg tror vi voksne havde brug for at få stimuleret vores hjerner lidt, men ja...man lærer jo så længe man lever. Selvom vi synes, at det vi har lavet herhjemme har været meget stille og rolig og uformelt grundet vores skrænten, så skal Max nok bruge en del energi på at være sød og lure folk af.

Men nu sover bamsen og jeg er i gang med at få betalt et kursus gennem FOF med Dan Snarre om "Glade børn med højt selvværd", som vi skal til d. 1 april. Jeg har kontaktet Trine, min leder og spurgt om jeg kunne tage en paragrafdag i morgen, så jeg kan komme helt til hægterne og det sagde hun ja til. Så det er jeg rigtig glad for.

Resten af dagen skal jeg bare slappe af. Lige nyde en 3 timers ro, her mens Max sover og finde styrke indeni, til at være den kærlige og glade mor, jeg som regel ser mig selv som. Jeg vil stimulerer min hjerne lidt med noget læsning, WOW-spil, livvagterne og hvad der ellers dumper ned i skødet på mig. Nu ved jeg at både en psykose, depression og sclerose kan forværre min korttidshukommelse og derfor må jeg jo træne den lidt. Har faktisk allerede prøvet med lidt krydsord : )

Ingen kommentarer: