23. januar 2009

Ro i sindet-tanker

Jeg har efterhånden lært min hjerne at kende. Jeg elsker at lave sociale og mentale forsøg med mig selv. Nu ved jeg, at hvis der er noget jeg virkelig glædes ved, er det nostalgiske tanker. Jeg kan godt lide at tænke tilbage på positive hændelser og huske de små detaljer ved dem. Alle sammen positive oplevelser vel at mærke.
Facebook har også tilført mit liv meget godt, da den bringer meget nostalgi med sig. Jeg har fundet en del gamle kærester, veninder, festabe-venner, gymnastikvenner, kollegaer mv. Jeg er blevet venner med Kasper Eistrup fra Kashmir og har chattet med ham nogle gange og det er alt sammen hyggeligt at mødes på den måde og skrive sammen, dele erfaringer, networke og nyde, at dele sit liv på den måde. Jeg er ikke typen, som i sikkert godt kan gætte, der holder noget hemmeligt for omverdenen. Det eksisterer ikke inde i mig, at det er forkert at dele - det er nærmere naturligt. Men man finder jo redskaber gennem livet - især i modgang - som kan hjælpe en på ret køl igen. Det kan være jeg skulle lave en nostalgisk mappe herinde til alle min små historier fra barn- og ungdom. Som min veninde Anna siger, så har jeg en hukommelse som en elefant og det er nærmest skræmmende. Nu hvor jeg ikke har så god en korttidshukommelse mere pga. pskose, depression og sclerose, der æder min lille hjerne, så må jeg jo glæde mig over det jeg rent faktisk kan huske : )

Ingen kommentarer: