30. november 2008

Større lejlighed?

I torsdags kom der brev fra boligselskabet af vi er nummer 3 til en lejlighed i stueetagen lidt længere henne i vores bygning. Den er 109 km2 og der er en lille have. Der er 4 værelser, et gammelt køkken, nyere bad og gammelt gæstetoilet, der skal tæpper på i nogle af rummene, vindueskarme skal males hvide til den ene side og der skal naturligvis males, vi ville også gerne have det lydisoleret ind til børneværelserne og haven er totalt håbløs på enhver måde. Men selvom vi evt. kunne være så heldige, at den blev vores og det skulle jo ikke undre nogen, så vælger vi at takke nej i denne omgang. Vi ville skulle låne penge, sætte meget i stand, flytte d. 15 jan. og allerede inden vi havde taget beslutningen, så strittede det lidt på mig kunne jeg mærke. Så vi tager den med ro og ind til videre har vi jo også rigeligt med plads her hvor vi er. Men man skal lige igennem den der totalt forvirring og det er måske sundt nok. Jeg vil nu glæde mig til, at vi får et nyt tilbud og håbe på, at der er gjort noget mere ved lejligheden, så vi er fri for den helt store overhaling. Så mine positive tanker går til en ganske bestemt lejlighed, som jeg har hørt måske bliver fri - den skal jeg bruge min energi på og drømme lidt om ; )

Ingen kommentarer: