9. juni 2008

Savn

Jeg har det underligt i min krop i dag. Lidt ondt i min hals, kvalme og hovedpine - men ikke sådan rigtig syg. Nok mere syg af ikke at vide, hvad der skal ske her under strejken. Jeg kan mærke at det stresser mig.
Jeg savner noget afklaring - det er jo lige som at gå og vente på noget, man ikke aner hvornår vil ske (ligesom min sclerose faktisk) Jeg synes ikke det er specielt sjovt og er enormt dårlig til disse situationer.

Jeg savner faktisk også min mor og far og den aflastning det er at være derovre. Men nu må vi lige se, om vi skal derover i weekenden, for Preben har knoklet i denne weekend på arbejdet, så han er også lidt hængt op. Jeg kan godt mærke, at han var væk både det meste af lørdagen og hele søndagen næsten. Jeg er helt flad nu. Men jeg savner også Preben på alle måder. Savner nærheden, som så nemt bliver glemt, når man har sådan en lille Maximus og vi er da enige om, at sådan er det jo abre lige nu og det nok skal komme igen. Jeg savner også bare hans hjælp herhjemme, efter sådan en weekend. Orker intet af det huslige, kun at sidde og slappe af, når endelig Max sover. Jeg ved jo heldigvis at det bare er en periode, men jeg savner den der sprudlende fornemmelse, jeg havde i maven, da jeg startede på lykkepillerne og jeg fandt livsglæden frem igen. Jeg ved godt, at man nok ikke kan forlange at der skal flyve sommerfugle rundt hele tiden, men lige nu savner jeg dem bare : )

I dag skal jeg ringe til arbejdet og høre hvad pokker jeg skal gøre med denne uges arbejde. For på mandag er der jo varslet lock out og så må det hele da for pokker da få en ende. Jeg er efterhånden skide ligeglad med resultatet, for på mange måder er det jo ikke engang et demokrati, når man strejker så længe og der bare sker nada. Det hele bliver jo alligevel bestemt oppe fra og derfor vil pædagogerne ikke opnå den status, som de egentlig fortjener. Så det gør mig rimelig vred.

Men jeg må se at få det bedste ud af det. Måske bare tage Max med til jylland alene - selvom det er et slæb med toget. Men jeg er ikke så meget for at køre den lange vej selv - slet ikke med Max på bagsædet. Så lige nu er ugen åben for hvad end der kommer udefra og jeg må bare se at få det bedste ud af det jeg får : )

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvordan kan vi hjælpe Jer, skal vi tale med Flemming om vi skal tage med og sidde ved Max på bagsædet eller hvad kunne du tænke dig? Kram Farmor

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Jeg kommer ikke afsted, for jeg skal på frisørskolen og kan nok heller ikke få fri fredag, da vi skal på tur og jeg skal åbne på fritteren. Så Preben bliver hjemme og vi tager til jylland i juli i stedet. Men det var ellers sødt af dig at foreslå det. Jeg kommer vist rimelig smertefrit gennem denne uge. Synes vist bare at det har været en anstrengende weekend herhjemme. Han kræver jo ens fulde energi og det løber jeg bare hurtig tør for tror jeg.

Jeannette Mariae sagde ...

Op med humøret, Rikke. Nye tider venter og alting løser sig, er jeg sikker på. Dejligt at farmor er på banen. Du er tydeligvis ikke alene.

Knuser herfra ;-)

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Ja, det er dejligt at have en svigermor tæt på, når nu moar er så pokkers langt væk - men det er jo et af livets valg, der viser en svær side nu, men vi nyder hiandens selskab meget mere, når vi ses så intensivt og det er så den mere behagelige side af det valg : )