5. maj 2014

En mors stoltheder og bekymringer

Med Max har det på en måde været noget andet, for hans start på livet var dramatisk...mest for mig i virkeligheden. Max ligner mig mest af sind, han er ekstrem social, meget tænkende og bekymret overfor for selv de mindste ting. Nok også derfor er det ham jeg tager de største opgør med, for at hjælpe ham ud over de ting, som også har været svære for mig og fordi det man selv har kæmpet med, er svært at blive præsenteret for på ny. Max har nemt ved tingene - han ved det bare ikke selv. Han er kærlig, tryghedsnarkoman, videbegærlig og ved hvem og hvad han vil have, sådan har han altid været. Fornuftig dreng ; )
Han er skide god til at regne og også ret sej til at stave efterhånden, så han har mange esser i ærmet tænker jeg.

Mathias er nok ham der udløser flest bekymringer. Men han er også super kærlig, det herligste grin, omsorgsfuld, hviler i sig selv og er ligeglad med hvad andre tænker, han bekymrer sig ikke overhovedet og ligner sin far meget hvad det angår. Han har ikke brug for andre, men er glad for at have venner. Han har dog meget brug for at være sig selv og lukke verden ude ind imellem. Han er charmerende og skør på den fede måde ; )
Han er lille....and so what! Bortset fra at folk ser ham som en 3-årig og behandler ham også sådan og selv som mor kan man godt glemme, at han er 4 og et halvt år nu. Han er helt styr på at tisse på wc'et og hams natble er tør nu...men han kan stadig ikke styre numero dos...jo herhjemme kan ham sagtens. Så der er klare fremskridt....so what at han ikke mestrer det helt endnu!
Men tankerne går på hvad vi skal vælge for ham til næste år, når de andre skal i skole. Hele mit hjerte er imod at sende umodne børn i skole, for det bliver alt for hårdt i hele resten af deres skoleliv. Når vi når efteråret, så skal be til at beslutte os og sikkert kæmpe med kommunen for at få lov. Men han får lige et halvt år før den beslutning skal træffes. Heldigvis....

I fjernsynet er verden ved at ramle for Se & Hør, Ukraine, fodboldvold. 
Heldigvis er der også gode nyheder om faldende dødelighed som følge af en sundere livsstil og Basim mønsterbryderen, der skal vise det danske flag på lørdag : )

Ingen kommentarer: