Jeg sad lige og så tilbage på de aller første indlæg på Mamalover, hvor det meget handlede om at have et barn på 7-8 måneder og det første barn. Nu her senere har det nok handlet mere om mig, for det kan være nødvendigt med mig-rummet med 2 små børn i huset.
Max får besøg af Sander fra hans gamle børnehave i dag og han glæder sig...ja som et lille barn. Jeg henter børnen når Mathias er stået op og så kommer Sander og hans Mor lige lidt efter. Det er dejligt, at de gider køre ham herud og hjem igen. Det betyder meget for Max, for det er klart at savnet er der.
Den Max vi kendte i Søborg var ikke helt så domineren som han er nu. Men det er jo modspillet der er med til at få den side frem også. Vi er meget opmærksomme på det og vil ikke have et barn der styrer alting. Jeg oplever også et enormt behov eller en lyst til at spille meget og lære nye ting...men det er spil, spil, spil hele tiden og vi må tit sige slut. Det fylder så meget inde i det lille hoved og det er ikke helt fedt. Vi elsker begge at spille og det er klart, at vi sender et signal der. Men jeg elsker også at læse og vi elsker brætspil, se en film. Jeg kan lide at sysle med kreative ting, men det er bare svært at fange drengebørn. Der er krudt i måsen på vores to skumfiduser.
Vores alles overskud har ikke været det størtste her under og efter flytningen og så gør man nok det der er nemt som forældre. Men nu er der lysere tider på vej, hvor Max skal lære at cykle på 2 hjul og vi skal være ude meget mere end nu, hvor der ikke er helt så spændende på resterne af en byggeplads : )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar