I går var vi hjemme hos min veninde og hendes familie og i løbet af eftermiddagen fik jeg så stjerne ondt i maven og det påvirkede resten af kroppen. Til sidst da det var tid til at køre hjem var jeg så påvirket af det, træls. Da vi kom hjem puttede Preben ungerne og jeg gik også i seng og læste, men var så tappet at jeg faldt tidligt i søvn. I dag murer maven stadigvæk og det er lidt træls.
Jeg har lige haft pladsanvisningen i røret i Smørum og vores unger får ikke plads til samme sted. Det er totalt skod, for dem og når man skal aflevere. Men sådan er livet altså for de to små og det stinker lidt lige nu.
Til gengæld har jeg forhandlet mig til en god deal på alle de lamper vi skal have til huset og de bliver leveret, så den hovedpine sparer vi os for. Heldigvis da ; ) Nu vil jeg nyde resten af dagen indtil ungerne skal hentes, for jeg skal til møde i aften og er stadig lidt slatten i det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar