Yes we can... også i den grad!!!!

Obama fik endelig Osama og jeg fik mit fleksjob.

Nu skinner solen, vores fælleshus er rejst nede ved vores kommende hus og alt er lige pludselig ved at komme i orden i min verden.

Men hold så op, der er også blevet ønsket og bedt inde i mit hoved om den rette løsning, hvad så end den måtte være og lige meget udfaldet havde jeg sku nok fundet mig til rette og havde levet i den verden. 

Jeg går ind for positiv tænkning og troen på det bedste og troen på at det gode vinder. Jeg tror mere og mere på mig som menneske, for jeg er sikker på, at jeg med min power og min vilje kan det jeg vil. Det er nok en god lektie at tage med sig ud af et forløb, der har været frustrerende. 

I aften har jeg tradition for at komme i stemning. Ikke at jeg jo selv har oplevet krigen for mange mange år siden, men min Far har fortalt om de ting han kunne huske og mine Bedsteforældre fortalte meget fra krigens tid og lysene husker jeg altid og jeg elsker de traditioner. For det sender et signal om stolthed, for vi må sku godt være stolte over vores flag og vores land. Det er ikke rasistisk endnu, bare kærlighed for et lille land i rød/hvide farver.