7. februar 2011

Fokus på de gode ting....

Jeg har læst og læser stadig en del om loven om tiltrækning og det er jo vildt spændende, så derfor smiler jeg gennem den trætte maske og lader som om at tågen er lettet og det hjælper altid rigtig meget, når jeg får de "briller" på. i dag skal jeg på cykel til arbejde og får dermed en times motion - alene det er vildt fedt synes jeg. Jeg har sovet alt for meget i denne weekend og nu er tiden sku inde til at samle mig sammen, samle min energi og være noget godt for mig selv....så det her er ugens positive sætninger, som skal ligge i mit baghoved og give mig god energi.

Jeg bliver mere og mere sund og passer mere og mere på min krop, for målet for mig er at være en sund og rask pige.

Vi får en sund økonomi, når vores hus først står færdigt og vi flytter ind når det passer bedst ind i vores liv og når økonomien er bedst til det. Vi behøver aldrig skændes om penge og har råd til at leve et godt liv.

Mit fleksjob falder på plads på den måde der fungerer bedst for mig - på den måde hvor jeg får det bedste liv.

Min familie får et godt år og børnene og Preben er sunde, raske og glade.

Kærligheden skal fylde meget i mit liv, den er omdrejningspunkt for alt hvad jeg foretager mig og for at jeg har det godt.

I 2011 skal jeg opleve overflod som aldrig før og jeg glæder mig allerede : )

1 kommentar:

Michael sagde ...

Et fantastisk dejligt og positivt indlæg Rikke, det stråler af optimisme og glæde, hvor bliver jeg i godt humør af at læse det, Loven om Tiltrækning er også min store passion, jeg håber så sandelig at der bliver overflod og glæde i dette år og i fremtiden.
I kærlige tanker god aften.