Tænk engang....

...at en praktik, der egentlig ikke var frygtet..men jo jeg havde været vildt nervøs for om det var noget jeg kunne klare kan være så fedt. Det er en total øjenåbner. Måske kunne jeg ikke være i den verden forever, for jeg vil tror, at der er tider hvor det er vildt stressende. Men bare det der med, at Berrit ville ansætte mig, hvis bare hun havde en stilling eller formaet havde råd, for hvis der venter mig et fleksjob på 20-25 timer, så ville de have arbejde nok til jeg, det er ikke fordi jeg keder mig. Det er et godt boost at få, især for en pige, der ikke tør at springe ud på det dybe vand og se hvad der sker og mangler troen på sig selv. Jeg har fundet ud af, at jeg har været og stadig er meget ydrestyret og skal jo passe på med at falde på røven over alt hvad verden byder mig, men jeg kan mærke i min mave, at jeg ville passe godt ind og at pædagogen ikke er den eneste stilling jeg kunne tage i mit liv. Jeg er bestemt ikke den der alfagnende pædagog, der føler det som et kald eller noget, mere den der holder af et job med muligheder og fleksibilitet og så børnenes daglige imput, der er til stor glæde for mig. Jeg tror jeg kunne passe ind mange steder, det er bare med at tro..at sigealt det positive og se det positive hvor end man kommer hen. Det har jeg lært ; )