2. august 2010

Om feriestemning, om tanker, om drømme og om livet lige nu her hos mig...

Vi er lige begyndt på 3. ferieuge herhjemme i ro og mag. Jeg er helt vildt træt efter 3 timer i Zoo og det lyder måske skørt, men min krop er smadret og mit hoved træt af tanker...Vores ferie har nemlig været fyldt op af tanker af enhver slags...hustanker, tanker omkring indretning, indkøb til hus, mail og organisering mellem vores kommende naboer og meget at skulle forholde sig til.
Ud over huset skal jeg starte på arbejde på mandag og lige præcis der halter jeg meget bagefter, for det er virkelig svært at forholde sig til, især fordi jeg har en for mig ret stor operation om 5 ugers tid og en samtale med min sagsbehandler omkring fleksjob lige inden og derefter følger 4 uger herhjemme og ja...uvidenhed omkring alt det der omgiver den tumor.
Men lige nu glæder jeg mig til drengene sover og jeg kan slappe af og lave ingenting, spille hjernedøde spil på nettet og slå hjernen fra. Jeg kan mærke, at jeg er tæt på meltdown. varm, øm, slap og ør. Godt der er lidt ferie endnu ; )

2 kommentarer:

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Jeg kan godt se at der er fyldt op lige nu Rikke, med operation og flytning, det er en ordentlig omgang, men jeg er overbevist om at du nok skal klare det Rikke, jeg glæder mig til at se billeder af jeres nye hus.

Unknown sagde ...

Vi flytter nu først til marts-juni når vores hus er bygget færdig og vi ved ikke helt hvornår, det er mere alt det med at få underskrevet og ordnet alting omkring vores sikkerhed i den proces vi skal i gang med ; )
Jeg må lægge billeder ind løbende ; )