16. juli 2010

Jeg skal opereres....

...det var meldingen igår på hospitalet, hvor den svenske læge Magnus var god til at fortælle og berolige mig. Men de ser ingen grund til at tage en vævsprøve, de vil hellere have min tumor ud i et stykke og tager også en cm. ekstra af vævet udenom, så de får det hele med. Derefter kan de måske blive nødsaget til at snappe et stykke af tarmen, hvis den ligger tæt på også og det er der, hvor det kan blive kompliceret, hvis den syning ikke holder. Men det er nu ikke noget der sker så tit. Hvis det sker vil min bughule jo blive forgiftet og jeg skal have en stomi så længe det heler ordentligt. Jeg skal være indlagt en uge og skal så være sygemeldt i 3 uger efter, hvor jeg ikke må bære ret meget. Så jeg når lige at starte op på job og skal så 3-4 uger efter hjem igen i en måneds tid. Det er lidt træls når man har to små gutter, der jo bliver båret en del. Så Mathias, lær for Gud skyld at kravle! Preben går heldigvis hjemme på barsel og vi må jo få hjælp fra familien, hvis det bliver nødvendigt. Jeg har jo da en del beymringer omkring den der prøve...de siger den er godartet, men også at man ikke kan være 100 % sikker og så alt det der med at blive opereret. At man bare ligger der uden at kunne gøre fra eller til og få sig et ar for livet. Mange små tanker, for jeg vil skrive her og så få dem ud af verden, så min lille familie kan gå på sommerferie med glæde i sindet. Preben kan se frem til 3 måneder herhjemme fra i dag. Det er dejligt ; )

3 kommentarer:

Therese sagde ...

Du får lige et kram herfra. Det er en hård besked, men jeg er sikker på det er det bedste. Har du fået en dato for operationen ? Dejligt at I nu har 3 måneder sammen - sikke en sommerferie. Skønt billede af drengene i forrige indlæg. God dag til dig og dine ;)

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Hej Therese. Jeg får besked her een af dagene. Men i slutningen af august el. starten af september. Jeg starter jo på arbejde her d. 9 aug. så 3 ugers ferie, men stadig dejligt. Jeg kan vist først være helt tryg når prøverne siger - kræft.
kram

Michael sagde ...

Det er aldrig spændende af få beskeder som disse Rikke, på den anden side har du vished for at det er det der skal til, så det gælder bare om at se fremad, hvorfor skulle ikke alt forløbe godt?
Et stort knus herfra, Michael