3. maj 2010

Det er da godt jeg har mine drenge...

I dag har jeg været i Fields med een fra mødregruppen og derude fik jeg mange bivirkninger og det blev da kun værre med det psykiske da jeg kom hjem. Bloggene indeholder også tristhed på den ene eller anden måde og det var een af de dage, hvor pigen gik i sort ; ) Jeg havde ellers fået Preben til at hente Max, men Mathias sov ikke ret meget, så vi kunne lige så godt gå en tur ned og hente Max. Han havde ikke sovet, hvilket er ved at være et mandagsritual. Men ahvde leget godt på trods af den hektiske weekend, der godt kunne have sat sine spor. Da vi gik hjemad løb vi ind i vores underbo og hendes lille datter. Max ræsede på sin motorcykel og lige da vi havde sagt hvor godt det var, at den var så lav, så der ikke var så langt at falde..smask. Max slog sig undernæsen, på næsen, inde i munden, i panden og næsen blødte. Det var ikke så slemt, men så slemt ud. Puha. Vi besluttede at vi nok måtte melde afbud til familiemiddag hos Farmor & Flemming og tage det lidt med ro her til aften. Det havde vi alle brug for. Ungerne sov kl. 19.30 uden det mindste kny. Mit humør er bedre, min psykolog ringede lige inden vi skulle spise og jeg har fået en tid på onsdag. Jeg må have Mathias med, men så ser hun ham jo også : ) Kan mærke en vis ro ved at jeg ser hende, taler med hende og får vished omkring hvad jeg selv kan gøre og hvad der ellers skal til nu. Men uanset hvad..så er det godt jeg har mine 3 drenge. Jeg tager mig lidt sammen, lever i nuet og glædes hver dag uanset hvordan det står til...