... efter gårsdagens mega tudetur og tårene har da også løbet i dag. Det er hårdt!
Preben reddede dog lidt af elendigheden med en sød mail...der også trak tårer, men lidt mere på den gode måde. Hele dagen har jeg dog været tung i kroppen, langsom og underlig til mode. Tung i øjnene.
Heldigvis skulle jeg med Max hjem til hans nye gode ven. Ellers skulle hans mor være alene med de to og lillesøster og da jeg jo går herhjemme, så tog jeg da bare med. Man ved jo aldrig hvor mange hjørner der skal slibes af. Det gik nu fint, de legede godt sammen - kun med et par små konflikter. Så der var vi i små 3 timer. Da vi kom hjem var Lennart her allerede og vi skulle spise kort tid efter. Max har klemt øjnene meget sammen her i dag, blinket meget. Ved ikke om det er noget der driller eller bare træthed. Han sov nemlig ikke til middag. Mathias kom også lidt ud af rytmen. Så jeg måtte lægge Mathias ind kvart i syv og han sov 2 min. efter uden det mindste kny og Max kl. kvart over syv. Jeg lå lige inde hos ham lidt og puttede og han sov fem min. efter. Som en sten!
Jeg har da fået ringet til min psykolog i dag og må se hvordan hun vurderer det hele, det er jo rimelig nyt, at jeg har det sådan. Måske jeg bare lige kan få en peptalk og nogle redskaber, det håber jeg da. Jeg er villig til ret meget for at være glad, har gået i mange mange år uden at føle glæden helt i maven og at kunne dvæle ved det der var godt. Det kan jeg jo godt nu og vil ikke miste det...
2 kommentarer:
Et eller andet sted er tårer også terapi.
Det er bestemt ikke usundt at græde, snarere tværtimod, man kommer altså af med en del følelser på denne måde.
Jeg kunne godt bruge lidt tårer engang imellem, men de bliver kun luftet til tudefilm og store begivenheder i mit liv.
Mvh. Michael
Michael, Jeg tuder dælme meget..over sange, film og når bægret er fyldt op. Faktisk græder jeg ikke engang så ofte som før børnene, måske fordi jeg har fået det bedre. Men jeg udskiller imponerende mængder af saltvand ind imellem ; )
Send en kommentar