14. februar 2010

Mange dybe tanker jagter mig i disse dage...

....det er lidt skræmmende og ikke helt noget jeg kan styre...

Tanker som....

at jeg godt ved, at jeg er kan være en hård børste på nogle punkter.

at jeg ville ønske, at jeg ikke var så nærrig...så jeg havde købt en brudekjole og ikke havde haft en brugt på, der kunne have siddet mere perfekt. At jeg havde inviteret alle dem med der havde givet Max gave til hans navngivning, det er jeg egentlig flov over nu, hvor vi står og skal til det igen og nu kommer alle sku med. Når jeg kigger på noget, så tager jeg tit det der er næsten det billigste...fordi jeg altid tænker meget på penge og rent faktisk hader jeg at være en smålig fis...men må sande at JA for fanden, det er jeg

at jeg oftest har svært ved at skjule, når der er nogen eller noget jeg ikke kan lide. Jeg bærer tit følelserne udenpå og min følelser styrer ret meget af mit liv. Jeg er sikker på, at hvis der er nogen jeg ikke kan lide, så er det min egen usikkerhed, der får mig til at føle sådan. Jeg føler måske personen har noget imod mig og så trækker jeg mig. Eller måske så mærker jeg en lukkethed og det får mig også til at trække lidt væk. Eller også bare en radikal forskellighed og det er også svært for mig. Jeg har også svært ved personer, der udstråler noget af det, jeg nok selv undertrykker. F.eks. voldsom vrede og temperament. Rodet smørre...men dejlig at få ud af systemet : )

at jeg egentlig nok aldrig blive en super pædagog, for jeg er bare ikke vildt pædagogisk i alle henseender. Når jeg har fri, så tænker jeg vist ikke altid sådan over den pædagogiske vinkel..men mere i redskaber, der skal prøves af og måder at handle på..sådan overordnet, så jeg er bare en forvirret lille sommerfugl, der flakker lidt rundt rent tankemæssigt og altså også pædagogisk.

at jeg ind imellem får onde tanker, som tager over og der er faktisk ingen grænser for, hvad jeg kan tænke..hæ hæ hæ - ej det er nu kun i glimt og har alle ikke en sort side?: )

at jeg virkelig ønsker mig selv, at være den bedst mulige og arbejder hårdt i den retning, men at min kerne og mit ego tit popper op med en anden holdning og så bliver jeg slynget tilbage i glimt eller længere tid til den jeg absolut prøver på at stikke af fra.

jeg nogenside bliver tilfreds og nogensinde lærer at hvile i den jeg er og det jeg har.

at jeg rammes af vild misundelse på alt og alle i perioder...hvad filen er der galt med det jeg har ?...det aner jeg nu heller ik, for det er der sku ik! Men igen...old habits die hard...staves det habit???

at jeg kan blive i tvivl hvad jeg drømmer om...når jeg ser et fedt hus i en film eller noget, så græder mit hjerte i længsel efter det og jeg ved jo, at jeg er en fattigrøv, der må indse at leje er hvad jeg skal indrette mig efter indtil videre. Men jo...ind imellem føler jeg mig sku som en fattigrøv!!!

mit eget værd og andres syn på mig...Er jeg for god nok??? Det plager mit sind og her er ærlighed så vigtig for mig.. Gad vide om den måde jeg er opdraget på spiller ind i den evindelige indre kamp. Men det rammes jeg så også af.

Det er nu rart at få tankerne ud af 1. etage og få renset ud i foretagnet, for jeg tænker som gal ind imellem og intet andet end problemer giver de mig de tanker af den gale skuffe
...Så ud af min kiosk og så skal jeg videre i teksten. Alt det her er ingen nytte til og forhindre mig i de gode tanker som jeg elsker så højt og det liv jeg er så glad for at leve og de ting jeg så gerne vil udrette for mig selv og mine omgivelser...

Så fred være med mig. Nu er der ihvertfald fred til natten : )


5 kommentarer:

Rikke M sagde ...

Hej søde Prik
For det første, så var du utrolig smuk i din brudekjole. Den passede lige til dig, og det var i øvrigt en rigtig god dag. Alt var perfekt synes jeg, og I var begge top lækre.
For det andet behøver man jo ikke, at være super teoretisk for at være en god pædagog. Du er en engageret pædagog, der er i nuet sammen med børnene. Du er god til at improvisere og sætte gode og sjove aktiviteter i gang som børnene elsker. Tænk på hvor mange glade børn, du får samlet en kold vinterdag omkring bålet, med en af dine mesterlige supper i gryden og noget god musik på cd afspilleren. Det er sgu da kun en god og vellidt pædagog, der kan gøre det.
Du er en ener, og en dejlig en af slagsen.
Rigtig god søndag til dig og familien. Hils.
Knus fra den anden okkegokke Prik

mette b sagde ...

Sikke en masse selvkritiske tanker, du tumler med!
Hvis det er nok at smide dem på bloggen og det giver dig ro i hovedet, så skriv alt hvad du overhovedet kan! Hvis ikke, så synes jeg du skal have lidt hjælp til at komme ovenpå igen.

Kærligst, Mette

Sus sagde ...

Hej Rikke
Jeg kan godt nikke genkendende til mange af dine mørke tanker og din usikkerhed på dig selv i forhold til omgivelserne. Jeg synes du er et dejligt menneske og uanset hvad, så må du aldrig tvivle på at du er god nok - og mere til.
Mange tanker fra Sus

Farmor sagde ...

Hej Rikke

Ja sikke tanker du kan have, godt at få dem skrevet ned, jeg er da ikke helt enig med dig, fattigrøv kan man ikke sige heller ikke hvis du kun tænker på penge, vi taler tit om at I da køber dyrere ting end vi ville gøre og altid det bedste til børnene. Du var flot til brylluppet og I klædte hinanden. Du er en dejlig svigerdatter som jeg er meget glad for, jeg synes vi får nogle gode samtaler og du er super til min søn og børnebørn, glem aldrig det. Kram og knus fra Farmor

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Prik: Tak, hvor er du bare sød..
det var virkelig søde ord, som varmede mit hjerte. Det er nu ikke fordi jeg har det sådan her hver dag, men tanker samler sig og nogle dage mere end andre, for generelt har jeg det godt for tiden. Men denne samling er sådan dem der følger mig fra tid til anden : )
Kram

Mette: Som skrevet til Rikke, så er det egentlig bare dem der sådan kommer og går fra tid til anden og så tænkte jeg, at man skal vel abre være åben om det, for de fleste har det vel sådan indimellem. Jeg er og har været hård ved mig selv. Men nu er det faktisk ret godt og derfor så skal der bare lige renses ud og det var faktisk okay bare at skrive det "højt" : )
Kram

Sus: 1000 tak, hvor er det sødt skrevet. Det er dejligt at få respons og vide at der er andre der har det ligesådan og det er faktisk meget værd og gør alting lidt mildere på en måde .
Kram
Farmor: Jeg tror bare, at jeg slem til at misunde nogen som bare har meget mere og det er der jo ingen grund til, for så er de flete jo fattigrøve og det ord er vel lidt hårdt. Jeg er glad for, at jeg er en god svigerdatter, kone og mor i dine øjne. Det er da dejligt at vide..helt bestemt. Men ja...nogle gange skal ordene have fri løb og have lov til at fylde lidt, for jeg tror faktisk at det hele bliver lidt mindre dramatisk og okay, hvis de får ilt..jeg er sikker på, at de ik kan tåle ilt ; )
Kram