9. januar 2010

Tænk engang...



...ind imellem tager jeg mig selv i, at finde den store hammer frem og møve igennem..lige i hovedet på mig selv...altså billedligt talt : )
 I nat var det tilfældet. Jeg havde skrevet en lang besked til en kær ven af os begge, der har krise i forholdet. Jeg skrev vi holdt af ham og var der for ham og at vi var der hele weekenden, nu hvor aftalen af samme grund var aflyst fredag. Han svarede ikke...og så kom det som lyn fra en klar himmel. Først var jeg gal over, at han ikke engang svarede lidt, bare et eller andet. Og det her var kl. lort i nat. Så opdagede jeg en besked, da jeg gav Mathias mad. Det var fra en anden veninde af os, der svarede på en sms fra dagen før, hvor jeg spurgte om vi skulle ses her i weekenden og hun skrev at de gerne ville slappe af.
 Det er som regel mig der er den der tager initiativ, som jeg egentlig gør i de fleste af mine/vores venskaber. Jeg blev ikke sur eller noget, men ked af det faktisk. For det sortnede i mit hoved og jeg fik tanken om, at jeg ikke har en berettigelse her i verden, at jeg ikke er noget for nogen. Jo for min lille familie, men de venskaber som jeg sætter højt...suk.
Sådan kørte det i 2-3 timer i nat i mit hoved. Jeg fandt så ud af i morges, at nummeret til vennen var forkert og da jeg så skrev samme besked, så skrev han : "elsker jer" og jeg blev så glad. Mere skulle der jo ikke til. Bare det man bliver hørt..forstået.
 Men jeg er til stadighed meget i tvivl om mit værd i de sammenhænge, er meget usikker på hvad jeg betyder for andre mennesker. Så i morges vågnede jeg med hovedpine og mange mange års venskaber på nethinden og tanken omkring hvordan jeg som ung prioriterede kærester fremfor veninder og hvordan jeg måske i mange år har været for klæbende, når der endelig var en potentiel veninde. Jeg bliver så ivrig, når jeg møder et andet menneske og aner ikke alt det gode jeg skal gøre og det er jo lidt svært at leve op til.
Puha jeg er blevet såret mange gange på den konto, især her fra jeg nok var 23 til nu, for det sker da stadig jeg føler mig utilpas og ikke helt kan finde ud af at begå mig. Jeg tager tingene så alvorligt, jeg har svært ved bare at grine af tingene, tolker altind i detaljer. Gad godt jeg kunne slappe af og lade tingene ske. Glæder mig over nuet og det jeg ved jeg har og så lade andre styre showet lidt. Det er så krævende at have så meget kontrol.
Kender du det?

4 kommentarer:

Lavendel sagde ...

Jeg tror, de tanker om venskaberne, om at være den, der tager initiativet, er meget op og ned. Du tænker meget over dine relationer, det har jeg også gjort i perioder - men hvem er det, der definerer HVEM du er, om du har berettigelse, er det de andre? Det er i dit hoved, de tanker er - jeg tror slet ikke andre ser det på den måde. Du er god nok, Rikke - lige præcis som den , du er! Lad være med at tænke over det (kan jeg sagtens sige), men det er bare et godt råd!Har adskillige gange oplevet - år efter episoder - at folk har haft en langt mere positiv opfattelse af mig og min rolle - end jeg selv!!

Jeannette Mariae sagde ...

Jeg forstår dig godt, men du er altså god nok, som du er.

At din veninde fortæller dig, at de hellere vil have en stille aften er da fint synes jeg. Det var jo hvad de ønskede og det har jo intet at gøre med, at de ikke vil være sammen med dig. Vel blot at de er trætte eller havde besluttet sig anderledes. Ærligt synes jeg og en god veninde, der fortæller hvad de vælger.

Jeg synes Lavendels ord er så fine, så det var blot min lille tilførelse.

Knus fra engens land ;-)

Æblekinder sagde ...

Kære Rikke
Jeg har tænkt meget på dig og det du skrev (selvom jeg ikke kender dig) Jeg kan godt forstå man bliver skuffet når venner aflyser en aftale uden af give en grund! Men jeg er sikker på at det intet har med dig at gøre, men selvfølgelig tænker man dette. Jeg er sikker på at dine venner, ligesom os andre, stadig er trætte ovenpå julen, det tunge vejr, en travl hverdag osv. men ikke tænker over at man kan blive skuffet, når man nu har set frem til at "hygge" med dem!
Jeg giver Lavendel ret i hendes kloge ord, og har også selv taget ved lære af det hun skriver!
Da jeg selv har tænkt ( gør det sikkert stadig) som dig!
Jeg er sikker på af deres afbud intet har med jer at gøre og at du ikke skal bruge mere energi på dette!
Mange kærlige tanker fra Heidi

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Til alle 3
1000 tak for de søde ord. Dem der meldte afbud er gået fra hinanden..eller hun er skredet..ja undskyld, men sikke en ged. Så det er vel en lovlig undskyldning og det andet par har bare ingen overskud..virkelig. Det er så nderlig, så inden de fik børn var de slet ik sådan ; )Nå, men i har nu alle ret i, at jeg skal lægge lidt mindre i det og når jeg får de tanker er der jo intet rationelt om det. Nogle gange kunne jeg bare godt bruge, at blive ringet op og spurgt om jeg ville lave noget, fratages det der evige initiativ. Har nogen der gør det og det er bare så dejligt når det sker. Heldigvis så sker det ikke så meget mere efter børnene er kommet, men danm hvor kan jeg dog blive bitter og så tror da fanden folk flygter tænker jeg. Nogle gange ville jeg ønske jeg kunne læse folks tanker : )